Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
C. S. "Winges Biografi.
mærkede, at jeg herefter vilde lære
at blive hungrig mange Gange, og
være glad om jeg kunde faa et Tag
at hvile under. Det var min første
Dags Erfaring i Missionslivet.
En Tid efter blev Broder
Frantzen meget syg. Vi boede paa et
Tagkammer i det saakaldte
„Mormonslot", hvor vi ingen Kakkelovn
havde, uagtet det var en meget kold
Vinter. Jeg passede Frantzen det
Bedste, jeg kunde, men hans Legeme
var meget nedbrudt. Netop i de
Dage bleve nogle af os indstævnede
til at møde paa Politikammeret for at
have døbt og prædiket
„Mormonismen". Et skarpt Forhør afholdtes,
og man betydede os paa en
eftertrykkelig Maade, at „Mormonerne"
vare ikke anerkjendte som Kristne.
De spurgte hver en af os om sin
Embedsstilling iKirk_jn,men vidste ikke
hvad en Ældste var for Noget. Da
Forhøret over mig begyndte og de
fik at vide, at mit Embede var Præst,
troede de, at jeg var størst, hvorfor
de besluttede at behandle mig
haar-dest. Dommen faldt, og den lød
paa, at jeg skulde betale Sagens
Omkostninger og 10 Spd. i Mulkt.
Desforuden blev det mig paa det
Strængeste forbudt at prædike mere.
Denne Befaling brød jeg mig nok
lidt om, thi derefter prædikede jeg
tidligt og sildigt for Alle, som vilde
høre. Da jeg ingen Penge havde til
at kunne betale Mulkten med. blev
jeg idømt Vand og Brød.
I Stavanger fandtes der paa den
Tid ni eller flere forskjellige
Religi-onspartier, med hvilke jeg havde
mange Kampe. Alle forenede sig
mod de Hellige. Eftersom Ældste
Frantzens Helbred vedblev at være
daarlig,blev han løst fra sin Mission,
og jeg blev ordineret til Ældste og
beskikket til omrejsende Ældste i
Stavanger Distrikt, hvorefter jeg
vedblev uafbrudt at prædike i B} en
og paa Landet, døbte en Del og vandt
mange Venner. Jeg arbejdede
ogsaa af og til i min Profession og
fortjente mig nogle Skillinger. Mange
Gange kom Pøbelhobe til vore
Forsamlinger for at gjøre Forst}’rrelse,
men de kunde ingen Magt faa, thi
Herren var med os. Imidlertid
lejede jeg Forsamlingslokale et andet
Sted i Byen, hvilket jeg dog fandt
meget vanskeligt, thi Ingen ønskede
at aabne deres Huse for
„Mormonerne".
„Mormonslottet" stod et slet
Ry for sine mange Slags Beboeres
Skyld. Man skrev i Byens Aviser,
at Beboerne i Huset vare saa talrige,
at der maatte skrives Streger over
Gulvet med Kridt,for at hver
Familie kunde kjende sin Plads i
Værelserne.
Jeg vedblev at prædike og døbe,
og Herrens Værk rullede fremad,
medens Præsterne vare
overordentlig forbitrede. En Søndag
Eftermiddag, netop som jeg havde sluttet
en stor P’orsamling, kom Præsten
Dideriksen fulgt af en stor
Pøbelsværm. Han stod og raabte . „Du
er en Tyv! Du er en Tyv! ,,Jeg
bad ham komme ind for at vi kunne
tale nærmere sammen om Sagen.
Dette vilde han dog ikke, men
vedblev som et galt Menneske at raabe
om, at jeg stjal hans Faar. Derpaa
fjærnede han sig,da jeg tilligemed en
anden Broder kom ud bleve vi
omringede af hele Pøbelsværmen, som
fulgte mig til den anden Ende af
Pyen. Undervejs begyndte de at
slaa mig med Stokke. Dette
Spektakel vakte en stor Opsigt i Byen, og
man skrev i Aviserne, at Winge
søgte at faa Pøbelen efter sig, for at
Folk skulde blive bekjendt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
