Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133 C. S. "Winges Biografi.
,,Mormonismen". En anden
Broder blev underkastet en haard
Behandling samme Dag.
O o
Om Efteraaret 1859 rejste jeg til
Kristiania for at overvære
Konferen-cemøde. Broder Widerborg var
nærværende, tilligemed andre af
Missionens ledende Mænd. Norge
var den Gang inddelt i syv
Distrikter, og der vare mange
Missionærer.
Efter at have tilbragt nogle faa
Dage sammen med de Hellige og
bleven opmuntret, vendte jeg tilbage
til Stavanger og fortsatte min
Mi-sionsvirksomhed, men strax efter
blev jeg atter indkaldt paa
Politikammeret. Den Gang var der Klage
indlagt mod mig til den Effekt, at
jeg havde forført en Mands Kone.
Sagen var den, at jeg havde døbt
Konen, hvis Mand var en Frafalden.
Da jeg kom til Forhør, spurgte
Fuldmægtigen ham, hvori Forførelsen
bestod. Han svarede, at han troede
jeg havde døbt hans Kone.
Fuldmægtigen spurgte: „Kalder Du det
Forførelse", og han blev meget vred
paa ham. Desuagtet blev jeg
naturligvis dømt paany, fordi jeg havde
forrettet Daab.
Samme Efteraar ankom JohnDahle
til Stavanger som Styrmand med
hans Broders Skib. Jeg ordinerede
ham til Ældste og tog ham med mig
paa Mission. Vi rejste ud for at
aabne en ny Arbejdsmark i
Sandmør, beliggende imellem Bergen og
Trondhjem. Paa en 0, kaldet
Agerøen, begyndte vi vor Virksomhed.
Her fandt vi et godmodigt Folk, og
vi afholdt flere store Forsamlinger i
Løbet af en ganske kort Tid, og jeg
døbte sex Personer. Der vare
imidlertid Flere, som ønsecede, at jeg
skulde besøge Præsten, og ifølge
deres Begjæring gik jeg til ham,
medtagende to Mænd af
Befolkningen, for at de kunde høre
Diskussionen, men Præsten vilde ikke
indlade sig i nogen Samtale med mig,
hvorimod han forbød mig, under
Trusel af Fængsel og Straf, at
prædike mere i hans Pastorat. Efter at
jeg havde gjort det Bedste, jeg kunde
der paa Øen, beskikkede jeg Broder
Dahle til at præsidere over de faa
Hellige, vi havde døbt, og jeg tog
Afsked med ham for at vende
tilbage til Stavanger. Undervejs maatte
jeg opholde mig i nogle Dage i Byen
Molde for at vente paa Dampskibets
Ankomst. Jeg ansaa det for
Visdom, ikke for Nærværende at
prædike der, da jeg vidste, at Politi og
Fængsel ventede mig allevegne.
Jeg følte mig noget nedtrj’kt i
Aanden, som om en eller anden
Ubehagelighed forestod mig. Jeg gik
udenfor Byen og bad til Herren om
at befri mig fra mine Fjender, thi
jeg var ængstelig for at komme
tilbage til Menigheden i Stavanger,
hvor min Nærværelse var
nødvendig.
En Dag medens jeg sad og
ventede paa at komme til at rejse,
indfandt Politiet sig og spurgte,
om her stoppede en Mand ved Navn
Christopher Winge. Jeg svarede, at
det var mig. Betjenten sagde da, at
han havde Ordre til at skulle
arrestere mig. Den største Forvirring
paafulgte; Husets Beboere troede,
at de havde havt en Tyv i Logis.
Jeg blev øjeblikkelig ført til
Arresten, og tænk! hvor forbauset blev
jeg ikke over der at finde Broder
Dahle. Politiet havde nemlig taget
ham paa den 0, jeg njdig havde
forladt, og jeg flk en varm
Velkomsthilsen i vort smukke! Logis.
Dahle følte sig ikke vel, og han
talte skarpt til Arrestforvareren om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
