Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137 C. S. "Winges Biografi.
ingen Sjover ; han har om rendt alle
de Drukkenbolte, som findes i Byen,
og det er fordi I forsultne
Politibetjente ingen have at arrestere at I
fængsle ham."
Tilsidst fik jeg Lov til at laane en
Bog af En, som sad i Gjældsarrest,
efter hvilket Tiden gik nogenlunde
for mig, og endelig, efter at have
siddet der i 15 Dage, blev jeg udladt
under Kaution, og fremkaldt paa
Byfogdens Kontor. Denne
Embedsmand sagde til mig: „Fortæl mig
lidt om Eders Politik" Jeg
svarede: „Vi skal regjere hele Verden
og * * * *". „Farvel, Winge, jeg
véd, hvad De vil sige", indvendte
han ; thi Religion vilde han ikke høre
Noget om.
Saa snart jeg kom ud, begyndte
jeg at prædike igjen, og der kom da
ogsaa snart Breve igjennem Politiet
om, at jeg skulde blive Soldat i fem
Aar. Dette vdde sikkert have den
forønskede Virkning, tænkte de, thi
nu mente de, at de sikkert ^lavde
mig i deres Klør.
I Efteraarskonferencen i
Kristiania 1860 blev jeg forflyttet til
Drammens Distrikt, hvor jeg rejste meget
omkring og døbte en Del. Her
blev jeg fremført for Kaptainen for
det Kompagni, i hvilket jeg skukle
tjene som Soldat. Han sagde:
„Dersom Du rejser noget Steds hen,
lader jeg Dig arrestere." Han
sagde ogsaa, at jeg vilde blive en
smuk Soldat. Men tænkte jeg, det
er ikke værd Du sælger Skindet,
førend Du har skudt Bjørnen.
Iblandt Andre, som jeg døbte i
denne Mision, var en Enkemand ved
Navn Ole Hansen Boie fra Sandsøer
(Han bor nu Bear Lake Dalen) og
hans Familie. Han ejede en stor
Gaard og var en meget god Mand.
Præsten og Folket bleve overordent-
lig vrede fordi en saadan Mand var
bleven forført, og Præsten sagde, at
Winge var en Røver, der tog hans
bedste Faar. Man anlagde Klage
mod Broder Ole Hansen og gjorde
ham umyndig, idet de beskyldte ham
for at være gaaet fra Forstanden,
fordi han var bleven „Mormon".
De toge hans Ejendom under
Formynderskab og delte samme ; til hans
Datter, hans eneste levende Barn,
tilkjendte de den større Part ;en kort
Tid derefter døde hun, og Hansen
fik Lægeattest paa, at han ikke var
sindssvag, hvorpaa han fik sin
Ejendom tilbage. Han gjorde meget
godt, tog mange af de fattige
Hellige med sig til Zion, og Fjendens
Planer bleve saaledes tilintetgjorte.
Jeg prædikede for min Moder og
øvrige Familie, men de vilde ikke
høre mig. Moder græd over mig
— stakkels gamle Kone , hun forstod
ikke bedre. Fordi hun saa’, at de
Ugudelige forfulgte og haanede mig
for min Tro, tænkte hun, at jeg var
paa Afveje. Ingen af min Familie
har annammet Evangeliet, og
Arbejdet for mine Dade hviler altsaa paa
mig.
I Februar 1861 fik jeg Tilladelse
til at forlade Norge, for da var
Modstanden mod mig bleven meget stor.
Den sidste Dom, der var bleven mig
forkyndt, lød paa 80 Spd. i Mulkt,
som jeg skulde udsone paa Vand og
Brød, hvis jeg ikke kunde betale.
Dertil var jeg ogsaa villig, men de
sagde, at denne Dom skulde gaa til
en højere Domstol. Men det har
hele Tiden siden været min Tro, at
de vilde have prøvet paa at faa mig
i Tugthuset, for paa denne Maade at
blive mig kvit. Om Foraaret 1861
blev jeg sendt til Danmark. Jeg
marseherede tilfods igjennem hele
Sverige, uden at være forsynet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
