- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Fjerde Aargang /
138

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

C. S. Winges Biografi.

noget Pas, og jeg udgav mig for en
rejsende Haandværkssvend, men jeg
kunde forstaa, at Folket ikke troede
mig, og Mange tog mig for en
Rømling,som jeg jo i Grunden ogsaa var.
Politiet søgte efter mig i Norge og
averterede endog i de svenske
Aviser efter mig. Jeg husker godt, da
jeg stod paa Grænsen mellem
Sverige og Norge og beskuede de
stolte Bjerge — maaske for sidste
Gang i mit Liv, at jeg udbrød:
„Farvel, Fædreland! Jeg er landffygtig ;
jeg er miskjendt af Dig i Dag, men
om jeg kan være trofast skal Du se,
at jeg gjorde, hvad der var ret. Det
er nu skjult for Dig!"

Jeg følte ligesom Fritjof , naar han
siger:

Heimkringlas Pande,

Du høje Nord,

Jeg faar ej stande

Mer paa din Jord.

Fra Dig at stamme var dog et Held,

Du Heltestamme. Farvel! Farvel!

Jeg bøjede mig ned og udøste mit
Hjærte i Bøn og Tak til min Fader,
som havde udfriet mig fra mine
Fjenders Hænder. I Gøteborg
opholdt jeg mig i nogle Dage hos de
derværende Hellige, som vare
meget gode mod mig; jeg havde kun
faa Skillinger til at hjælpe mig frem
med.

Da jeg kom til Kjøbenhavn og
overleverede et Brev fra Præsident
Dorius i Norge til Præsident Van
Cott, blev jeg beskikket til at
arbejde i Aarhus Konference,
hvortil jeg rejste med Dampskib.

I Aarhus traf jeg atter sammen
med Broder A. Frantzen; Glæden
ved dette vort Møde var visselig
stor. Jeg erindrede stedse, at det
var ham, som døbte mig og som tog
mig med paa min første
Misions-tur, samt lærte mig Evangeliets Prin-

ciper og formanede mig i min
Ungdom til at være stærk i Troen.
Han rejste hjem samme Foraar.

Jeg blev beskikket til
omrejsende Ældste i Konferencen,
min første Mision var til Molboerne,
om hvem jeg havde læst saa mange
taabelige Historier, men jeg bragte i
Erfaring, at de, som havde skrevet
om dem, vist vare mere dumme end
Molboerne, som jeg fandt at være et
godt og intelligent Folk, og jeg døbte
nogle af dem. P. C. Geertsen, en
meget trofast Mand, var Præsident
for Konferencen. Han udførte et
stort Arbejde i Aarhus Konference
tilligemed andre unge Mænd,
saasom R. Mikkelsen og Søren Petersen.
Herren var med os alle, endskjøndt
vi vare allesammen unge Mænd, og
vi døbte Mange.

Efter at have rejst om et Aarstid
blev jeg igjen flyttet, idet Ordre
kom fra Kjøbenhavn, at jeg skulde
rejse til Skive, for at præsidere over
Konferencen dersteds. I P^orening
med Brødrene stræbte jeg efter
bedste Evne a’t fremme Evangeliet, som
ogsaa der gjorde god Fremgang.
Paa Thyland var der især Mange,
som hørte paa os, og mange Hellige
ere komne derfra. Broder A. W.
Winberg var den Gang omrejsende
Pastor i flere Konferencer og gav
gode Lærdomme. Hans Optræden
som en trofast Herrens Tjener var
til stor Gavn.

Tidligt om Foraaret 1863 skrev jeg
til Præsident Jesse N. Smith, om jeg
kunde have det Privilegium at rejse
til Zion. Jeg modtog det Svar, at
jeg skulde møde ham i Aarhus til
Konferencen. Efter en Samtale med
Broder Winberg kom han hen og tog
mig i Haanden, takkede mig for
min trofaste Mission og velsignede
mig i Jesu Navn. Han sagde, at nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/4/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free