Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ældste A. W. Winbergs Autobiografi.
* 171
gen. Jeg fik Ordre til at gaa med
Mormon-Tropperne til Echo Canyon,
for der at møde Soldaterne, men da
der behøvedes meget Smedearbejde
for de forskjellige Kompagniers
Udrustning, blev jeg holdt tilbage.
Den 9de Marts 1858 fik jeg igjen
Ordre til at gaa til Echo Canyon.
Formanden paa Værkstedet vilde
atter, at jeg skulde fritages, men jeg
bad ham om at lade mig gaa,
eftersom jeg ønskede det. Broder
Merrill var Kaptain for vort Kompagni,
der bestod af 50 Mand.
Den 12te kom vi til Echo Canyon
og bleve indkvarterede i en Del
Løv-latter, som Brødrene havde bygget
om Efteraaret. Det Meste, vi havde
at bestille, var elt StclCl paa Vagt,
koge, spise og drikke, Den 31te
bleve vi afløste af 25 Mand. Paa
Tilbagerejsen til Salt Lake City
mødte vi 500 Mand, som vare blevne
udkommanderede til at møde Guvernør
Cummings. De Hellige havde
begyndt at flj-tte fra alle de nordlige
Countyer og gjort sig rede til at
sætte Ild paa deres Ejendomme,
hellere end at overlade dem i deres
Fjenders Hænder.
Den 14de Juni sluttede alt Kirkens
Arbejde i Salt Lake City. Jeg
flyttede da min Familie til Lehi og siden
derfra til Provo, hvor jeg igjen
begyndte at arbejde for Kirken, i et
der for midlertidigt Brug opført
Værksted.
Den 2den September flyttede jeg
tilbage til mit Hjem i Salt Lake Cit}r.
I 1859 begyndte jeg at arbejde for
egen Regning i Forening meel F.
Griffen, som nu bor i Richmond.
Om Foraaret 1860, da Cache Dalen
blev bebygget, rejste min
Kompagnon dertil og bosatte sig, hvorfor jeg
fortsatte med Bestillingen alene.
I April-Konferencen 1862 blev jeg
kaldet til at gaa til Skandinavien
paa Mission. Dette var aldeles
uventet og havde en Virkning paa mig lig
et elektrisk Stød, da jeg sad i
Forsamlingen. Jeg gjorde mig
rejsefærdig og bestemte mig til at tage
med Kirkens Vogne, som skulde gaa
til Florence efter Emigranter. Jeg
forlod Salt Lake City den 19de Maj
1862,med kun 50 Cents i Rejsepenge,
men et godt Oplag af Proviant —
nok til at leve af til vi kom til
Florence.
Dette var et meget vaadt Foraar ;
de mindre Bække vare forvandlede
til store Floder, hvilket gav os
meget Arbejde med at bfgge Broer og
låve Veje. Jeg sluttede mig til
Brødrene fra 19deWard,— tre Kuske og
en Natvagt. Vi kogte og spiste
tilsammen. Jeg var Kok det halve af
Rejsen og havde altsaa nok at
bestille, naar vi vare i Lejr , og naar vi
kjørte, drev jeg de løse Kreaturer,
som tilhørte Kompagniet. Det
første Uheld, som mødte os, var, at den
Vogn, hvori jeg havde mit Rejsetøj,
væltede i East Canyon Creek ved
Foden af det store Bjærg. Vandet var
meget mudret, og mit Tøj blev vaadt
og nedsølet. Det Værste af Alt var,
at min Kones og Børns Portræter
bleve næsten ruinerede.
Vi færgede over Weber-Floden.
I Echo Canyon maatte vi bygge en
36 Fod lang Bro og grave en Vej i
Bjærgsiden, næsten 100 Fod lang,
for at komme over den ellers
ubetydelige Bæk. Vi byggede ogsaa en
Bro over Yellow Creek. Hams Fork
var en halv Mil bred ; her laveie vi
en Baad af en Vognkasse ved at
tætne alle Aabninger og beklæde den
udvendig med et Vogndække. Her
bleve tre Kompagnier samlede — to
,,Mormon" Kompagnier og et,som
tilhørte de Forenede Staters Regjering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
