Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Æli>ste A. W. Winbei.gs Autobiografi.
173
i Washington og anholdt om
Tilladelse til at fortsætte vor Rejse til
vore Missionsmarker. Den 15de
modtoge vi et tilfredsstillende Svar
fra Krigsdepartementet i
Washington, hvorpaa vi uhindret kunde
udskibe os, endskjøndt der vare Mænd
i Hundredevis, som ønskede at gaa
til Europa, men maatte blive
tilbage
Den 16de gik vi ombord paa
Sejlskibet „Francis A. Palmer", og den
18de bleve vi trukne ud i den aabne
Sø af to Dampbaade. Det var en
smuk Dag og blikstille, og det var
meget behageligt Vejr indtil den 27dc.
Denne Nat drømte jeg at jeg var
ombord paa et Skib, som lagde til en
Brygge, og at alle Passagererne gik i
Land. Omtrent Kl. 2 om Natten
raabte en af Søfolkene ned til os:
„Skibet er læk!" Broder Atwood,
som var vor Kaptajn, sagde: ,,Liger
stille, „Boys", bliv ikke
forskrækkede, Alt er vel." Foruden os vare
der en Del irske og
engelskePassage-rer ombord. Den Jammer, Hylen
og Beden, som nu fandt Sted iblandt
dem, var baade latterlig og sørgelig.
Der havde aldrig før været holdt
Bøn eller sunget iblandt dem,
medens vi Missionærer havde holdt vore
Bønner regelmæssig. Da vi en
Aften ved Sørejsens Begyndelse holdt
vor Andagt, og samtidig istemte en
Sang, raabte Kaptajnen ned til os:
„Ophør med dette Spektakel". Men
da han siden blev underretet om hvad
vi foretog os, bad han os om
Tilgivelse.
Jeg fortalte Brødrene min Drøm,
der styrkede dem i Forvisningen om
en heldig Rejse ; vi laa stille i vore
Køjer til Daggry, da vi stode op og
begyndte at hjælpe Søfolkene med
Pomparbejdet, og fortsatte dermed
hver Dag, indtil vi naaede England.
Vandet gik dog tilsidst højt op i La
sten, og vi pompede megen Hvede
op, thi hermed var Skibet lastet.
Hovedpompene midtskibs bleve
tilsidst ubrugelige og kun Pompene
forude kunde benyttes. Der var
imidlertid god Brise hele Tiden, og
vi skrede raskt mod vort Rejses Maal.
Torsdagen den 9de September gik
vi, efter 21 Dages Sørejse, iland i
Liverpool.
Fra Hull rejste vi med et lille
Dampskib „Odin", ført af Kaptajn
Cook, til Kjøbenhavn, hvortil vi
(Johan Svenson, C Holberg, H. C.
Hansen og jeg) ankom Onsdagen den
17de. Paa Kontoret i
Lorentzens-gade Nr. 14, traf vi Præsident Geo.
Q. Cannon og hans Hustru, Brødrene
Joseph F. Smith, Jesse N. Smith,
hvilken Sidste var Præsident over
den skandinaviske Mission, Patriark
John Smith, Ældsterne A.
Christensen, II. P. Lund, K. H. Brown, P.
Beckstrøm, J. P. R. Johansen, W.
W. Cluff og mange andre af det
arbejdende Præstedømme i
Skandinavien. De vare samlede til
General-raad, som var blevet afholdt den
15de og 16de.
Jeg blev beskikket til at gaa til
Jylland og virke som omrejsende
Ældste i Aarhus, Fredericia og Skive
Konferencer, til hvilken
Arbejdsmark jeg begav mig, efter at have
besøgt mine Forældre i Lund. En
Konference blev afholdt i Aarhus
den 21de og 22de Februar 1863.
Præsident Jesse N. Smith var
nær-værendq. Han anmodede mig om
at komme til Kjøbenhavn, saa snart
jeg blev rask; thi min Helbred var
paa den Tid ikke god.
Den 6te April rejste jeg i
Forening med Broder W. W. Cluff fra
©
Aarhus til Kjøbenhavn, hvor en
Konference blev afholdt den lite og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
