Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Til Panga-faldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Juli 12
Bandangi
kjøkkenhaver og mais, og da den tunge regn havde mættet
jorden, blev der givet ordre til at gjøre holdt.
Henimod kl. 9 skjønte vi, at bagtroppen var kommen,
idet Nelson skreg efter «kotelet og kaffe» — vore koteletter
bestod af kassavakager, en stegt pisang eller lignende og en
ret grønsager med the eller kaffe. Kjød af gjed ellers høns
var rentudsagt umuligt at skaffe. Hverken fugl eller dyr
af noget slags var at faa. Hidtil havde man kun opdaget
to krokodiller og en flodhest, men ingen elefant, bøffel,
antilope eller vildsvin, skjønt der fandtes talrige spor.
Hvorledes kunde det være anderledes, med pionerernes raab
og skrig, støien med hug og brydning og slag paa trærne,
og larmen af en stor karavane? Den uafbrudte prat,
historiefortælling, kjævleri, latter eller jarnring, som holdt paa
under marschen, gjorde det rent umuligt. At komme frem
gjennem underskoveh lod sig ikke gjøre uden en tung huggert,
machete eller faskinkniv for at skille ad sammenflettede
krybplanter, og om et dyr havde været kun nogle faa fod
borte paa den anden side af busken, saa vilde man forgjæves
have søgt at faa øie paa det gjennem de tætte masser af
planter.
I vor baad anvendte jeg opboldet til at undersøge
øerne nærved Bandangi. Paa en af øerne fandt vi langstrakte
dynger af østersskaller, den ene var 60 fod lang, 10 fod
bred og 4 fod høi; vi kan da tænke os, hvilke østersgilder
disse aboriginer maa have holdt under sine «piknik’er», og
det tidsrum, som maa være forløbet, siden den første østers
blev spist. Paa tilbageturen iagttog jeg gjennem et ras i
bredden, i midten af halvmaanen, et lag af østersskaller, der
laa begravet tre fod under opskyllet jord.
Vor indfødte gut, Bakula, sagde os, at mod nord i det
indre levede baburu’er, der var meget forskjellige fra flodstam
merne, at vi opover floden, i en maanedsreises afstand, vilde
flnde alenhøie dverge med lange skjeg; at han engang
havde reist helt til Panga, hvor floden styrtede ned fra en
høide, saa høi som det største træ, at Aruwimi nu kaldtes
Lvi af folkene paa venstre bred, men at baburu’erne paa
den høire bred kjendte den under navnet Luhali. Bakula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
