- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
221

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fra Ugarrowwas til Kilonga-Longas station

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SAMMENLØBET AF IHURU OG ITURI. 221
1887.
Okt. 5.
Hungers
leiren.
under Stairs’s kommando, og da de kom, gik folkene tilbage
til den søndre bred.
Om morgenen den 17de septbr. var vi 271 i antal, hvide
og sorte indbefattet. Siden da var to døde af blodgang,
en af svækkelse, fire var rømte, og en mand var hængt.
Vi havde derfor 263 mand igjen. Af dette antal var de to
ogfemti forvandlede til skeletter; først havde de, angrebne
af såar, været uskikkede til at furagere, og da de ikke
forstod at spare paa de rationer, som var bleven dem tildelte,
havde de senere ikke havt nok til sit ophold under de
paafølgende dages fuldstændige mangel.
Efter disse tab af folk havde jeg fikke mere end 211
tilbage, som fremdeles var istand til at gaa; men da der
blandt disse var 40 mand, der ikke bar læs, og jeg havde
227 læs at bære, var følgen den, at jeg, naar der skulde
bæres, havde 80 læs for mange. Kaptein Nelson havde ogsaa
de sidste to uger lidt af et dusin smaa såar, der lidt efter
lidt Jjavde tiltaget i ondartethed. Paa hin dag, da flodens
vildhed aldeles forbød enhver yderligere reise opad den, var
han og toogfemti mand fuldstændig udygtige og ude af stand
til at reise.
Det var en vanskelig opgave, der nu forelaa. Kap
tein Nelson var vor kamerat, og vi var pligtige til at an
strenge os af yderste evne for at frelse ham. Vi var ogsaa
ved de høitideligste forpligtelser bundne ligeoverfor de 52
sorte, og saa mørke udsigterne end var rundt om os, var vi
dog ikke saa reducerede, at vi jo endnu nærede et levende
haab om at kunne frelse dem. Da manyuema’erne havde
berettet, at deres koloni kun var i fem dages afstand, og vi
allerede havde gaaet i to dage, var det rimeligt, at landsbyen
eller stationen endnu var tre dage længere borte. Kaptein
Nelson mente, at dersom vi afsendte intelligente bud, .vilde disse
kunne naa Kilonga-Longas koloni længe før hovedstyrken.
Da denne tanke ikke lod sig modsige, og da høvedsmændene
naturligvis var de flinkeste og mest intelligente," blev høveds-
mændenes formand og fem andre ilsomt sendte afsted med
instruks om straks at følge den søndre bred, indtil de fandt
landingssted, hvorfra de maatte finde midler til at sætte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free