Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Hos manyuema’erne i Ipoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Okt. 18
Ipoto:
De havde ikke hørt et ord eller et ymt om vore høveds
mænd, som vi havde sendt som ilbud for at faa hjælp til Nel
sons afdeling, og da det neppe var muligt, at en hungrende
karavane kunde tilbagelægge afstanden mellem Nelsons leir
og Ipoto hurtigere end seks raske og intelligente mænd, be
gyndte vi at frygte for, at vi blandt vore tabte mænd ogsaa
maatte tælle vore zanzibar-høvedsmænd. Deres spor var tyde
ligt saa langt som til færgestedet den 14de og 15de oktbr.
Det var mest sandsynligt, at de übesindige mennesker vilde
fortsætte sin vei opover floden, indtil de blev overvældede af
de vilde fra en eller anden ukjendt landsby. Vore sind
var heller ikke fri for ængstelse med hensyn til kapt. Nelson
og hans mænd. Tretten dage var allerede forløbne siden
vor adskillelse. I denne tid var deres stilling ikke værre,
end vor havde været. Skoven var rundt om dem, som den
havde været rundt om • os. De var ikke besværede af læs
som vi. De mest arbeidsdygtige mænd kunde lede efter føde,
eller de kunde bruge sine kanoer til at færge sig over til
skuepladsen for furageringen den 3dje oktbr., en dags marsch
overland eller en time tilvands. Bær og sop var der fuldt
af paa aaserne ovenfor deres leir som paa andre steder. Vi
var dog ængstelige, og en af mine første opgaver var at
forsøge paa at faa engageret en hjælpetrop til at bringe
levnetsmidler til Nelsons leir. Man lovede mig at bringe
den istand næste dag.
For os seiv modtog vi tre gjeder og tolv kurve mais,
som efter uddeling blev seks aks tilmands. Det skaffede os
to gode maaltider, og mange maa have følt sig gjenoplivede
og forfriskede ligesom jeg.
Under den første dags ophold i Ipoto led vi af betydelig
udmattelse. Enten giver naturen en mave og ingen mad,
eller ogsaa giver den os overflod af mad, men berøver os
ganske madlysten. Igaar og idag havde vi levet flot paa
ris og pilaf og gjedefrikassé, men nu begyndte vi at lide
af mange sygdomme. Tyggeredskaberne havde glemt sin for
retning, og fordøielsesorganerne forsmaaede den lækre mad
og lod, som om de var i uorden. Alvorlig talt var det en
naturlig følge af at spise for meget; maisgrød, gryn, tørret mais,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
