Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Hos manyuema’erne i Ipoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
ÆNGSTELSE FOR NELSON OG SYGE-LEIREN.
1887.
Okt. 18,
Ipoto.
bønner og kjød er solide stoffe, der trænger til mavesaft,
og denne var, efter de mange dages sultefodring, ikke til
stede i tilstrækkelig mængde for det krav, der gjordes til den.
Manyuema’erne havde omtrent 300 eller 400 acres med
mais, fem acres med ris og omtrent ligesaameget med bønner;
sukkerrør dyrkedes ogsaa i stor mængde. De eiede omtrent
100 gjeder, alle stjaalne fra de indfødte. I sine forraads
hytter havde de umaadelige forsyninger med mais, bortført
fra en eller anden landsby nær ved Ihuru-floden, og som
endnu laa i kolberne. Deres bananplantager var vel for
synede med frugt. Isandhed, hver mand i kolonien var i
bedste huld.
Det er kun ret og billigt at anerkjende, at vi den første
dag blev modtagne med brammende velvilje, men allerede
den tredje dag opstod der ligesom en kulde mellem os. Deres
hjertelighed kom sandsynligvis af, at de troede, at vore læs
indeholdt ting, som de kunde ønske at faa; men uheldigvis
var de første sorts perler, der vilde have været nok til at
kjøbe hele deres maisforsyning, bleven tabte ved en kanos
kantring nærved Panga-faldene, og de guldbroderede arabiske
burnusser var stjaalne af rømlinger nedenfor Ugarrowwa. Skuf
fede ved ikke at faa det forventede kvantum fint klæde
eller fine perler, begyndte de systematisk at friste vore folk
til at sælge, hvadsomhelst de eiede, skjorter, kapper, «daoler»
livbelter, knive, beiter, hvorimod vi ikke kunde gjøre nogen
indsigelse, da det var deres private eiendom. Men da de
mindre begunstigede saa, at de lykkelige eiere af saadanne
sager i overflod nød alle mulige slags lækre retter, blev
de derved drevne til misundelse og tilslut til tyveri. De
ødsle og hensynløse mennesker solgte sin ammunition, mun
dering, faskinknive, ladestokke og tilsidst sine Remington
rifler. Saaledes kom vi, efter at have sluppet fra sultens
frygtelige farer og den skade, der kunde tilføies os af mange
vilde stammer, i stor fare. for at blive de arabiske slavers
slaver.
Trods vore anmodninger om korn, kunde vi ikke faa
mere end to aks tilmands om dagen. Jeg lovede at betale
den tredobbelte pris, naar bagtroppen kom frem, for alt, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
