Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAVIRAS LANDSBY. 319
1887
Dec. 12,
Gavira.
Henimod middag var disse bander voksede til talrige
og rasende hobe, og nogle af dem skreg til os: »Før natten
vil vi vise eder, at vi er mænd, og hver eneste en af eder
skal dø idag.«
Ved denne time gjenoptog vi, forfriskede af hvilen,
marschen gjennem et græsbevokset vildnis. Der var ingen
landsbyer at se paa nogen af siderne, men hobene fulgte os,
idet de nu og da gjorde demonstrationer og plagede os med
sine skurrende skrig og trusler. En øvet skytter forlod
marschlinjen og saarede to af dem i 4CO meters afstand.
Dette bragte dem for en stund til taushed, som om de
grundede over, hvad det var for et projektil, der kunde gjøre
fortræd i saa stor en afstand. Men snart fik de nye for
sterkninger, og deres dristighed blev mere afgjort. Nu hørte
man, at bagtroppen gav ild, maaske med god virkning; ialfald
var det klart, at de var bleven staggede.
Endelig kom vi kl. 3.30 isigte af Bavira-landsbyerne
— hvis høvding kaldes Gavira —; de ligger paa en aaben
slette og indtager begge bredder af en dyb og steil kløft,
huiet ud i lerbakken af en betydelig bielv til Østre-Ituri.
Vi i fortroppen gjorde holdt paa den østre bred, da de
indfødte — dog for sent til at udrette noget — kom styr
tende ned for at forhindre overfarten. Læssene blev med
engang slupne ned, tiraljerer afsendtes fra fortroppen for
at sætte tilbage over elven og understøtte bagtroppen, og
der indtraf en livlig liden kampscene, ved hvis slutning de
indfødte trak sig tilbage i fuldt løb. For at straffe dem
for deres fire timers forfølgelse, gjorde vi omkring og satte
ild paa hver eneste hytte paa begge bredder, formerede os
igjen og ilede opover til en brat høislette, der hævede sig ca.
60 m. over sletten, for der at møde de indfødte, som havde
samlet sig for at stanse os. Men længe førend vi kunde naa
toppen, forlod de sin stilling og lod os i fred besætte en
landsby. Da det nu var sent paa dagen, leirede vi os, og
vor første omsorg var at sikre vore kvarterer mod et natligt
overfald.
Det bør bemerkes, at lige til det øieblik, da der blev
sat ild paa landsbyerne, syntes de indfødtes raseri at vokse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
