Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIENDEN SLAAES PAA FLUGT. 323
1887,
Dec. 13.
Søpla
teauet,
Atter formerede vi geleder og marscherede fremad i
sluttet orden som før, men kl. 12.30 gjorde vi holdt for at
forfriske os, og vi havde nu rundt omkring os en smuk, vid
omkreds, ganske fri for støiende og nylende indfødte. Vor
middagshvile tillod dem at samle sine kræfter, men skjønt de
udentvil maatte være blevne ædrue af morgenens begiven
heder, blev de dog ved at true os med anselige stridskræfter
af balegga-, bavira- og wabiassi-stammerne.
Efter en times hvile gjenoptog vi vormarsch. Vi fandt
en overmaade vel trampet sti, og at dette blev paaskjøn
net, fik man se af kolonnens hurtige og spændstige skridt.
Inden et kvarter naaede vi til brynet af sadlen, eller rettere
sagt af høisletten, som den nu viste sig at være, og vi saa
i henimod femogtyve mils afstand en mørk, blaa og regel
mæssig linje af taffel-land, der hævede sig op til skyerne og
saa uhyre høit ud. Mændene gav sig ved dette syn luft i
en mumien af misfornøiet overraskelse. Jeg vidste, at det
var Unyoro, at der mellem os og den store blaa høislette
fandtes et umaadelig stort og dybt svelg, og paa bunden af
dette var Albert-søen. Thi der syntes intet at ligge foran
os, hverken høi, ryg eller aas, men kun denne fjerne, uhyre,
blaa masse; de nordre og søndre fjeldkjeders skraaninger
mod øst faldt brat ned, som om det skulde være i en dyb,
dyb dal. Da vore folk saa Unyoro-høisletten i det fjerne, raabte
de i en fornærmet tone: «Mashallah! denne Nyanza gaar jo
længere og længere bort fra os»; men jeg opmuntrede dem:
«Hold eders øine aabne, gutterl Hvert minut kan I nu faa
øie paa Nyanzal» hvilken bemerkning, lig mange andre, der
havde til hensigt at indgyde dem tillid, modtoges med en
vantro grynten.
Men hvert skridt, som vi nu tog, viste os, at vi nærmede
os en ualmindelig dyb dal, eller Nyanza, thi stedse høiere
og høiere hævede Unyoro sig for vort syn, lavere og lavere
sænkede skraaningerne sig paa begge sider af vor vei, ind
til alle øine tilsidst dvælede ved en graa [sky, eller hvad
var det, taage? Nei, det er Nyanza, der sover i disen,
ihi naar vi saa mod nordøst, saa vi oceanets farve. I hele
to minuter stirrede mændene paa søen, førend de kunde be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
