Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Dec. 13.
Albert
Nyanza,
gribe, at det var vand de saa, og da gav de sine følelser luft
i glædesraab og begeistrede skrig.
Endnu i nogle minuter fortsatte vi vandringen, indtil
vi stod paa randen af nedstigningen fra plateauet, og nærved
en liden landsby, der var anlagt paa denne meget udsatte
plads, gjorde vi et kort ophold for at tåge retninger, notere
barometerstanden og tænke lidt over vort næste skridt.
Skjønt folkene holdt paa at juble og danse og stimlede
omkring mig med lykønskninger, fordi jeg havde «truffet saa
godt det rette punkt,» kom der en kuldegysen over mig, da
jeg betænkte, hvor liden udsigt der var til i et land som
dette at finde en kano, skikket til at befare Alberts urolige
vande. Med min kikkert undersøgte jeg ængstelig søens
fjerne bred, men kunde ikke se nogen kano, heller ikke kunde
jeg paa hele den lange strækning af skraaning og vidtstrakt
slette opdage et eneste træ, stort nok til deraf at gjøre en
kano, og for første gang slog den tanke mig, at vor anstren
gende marsch med stadig kamp og offer af liv til syvende
og sidst vilde vise sig forgjæves, og det just i samme øie
blik, da fra hvermands læber lød det fromme udbrud: «Tak
ket være Gudl»
Og dog var det endnu muligt, at vi kunde faa kjøbt en
kano for messingstænger og rødt klæde. Det vilde være alt
for haardt, om vor lange vandring hertil skulde være ganske
til ingen nytte.
Den udsigt, jeg nu betragtede, var meget forskjellig fra,
hvad jeg havde tænkt mig. Jeg havde seilet rundt Yictoria
Nyanza og Tanganika, og fra en høislette, nogenlunde lig
denne, havde jeg seet udover Muta Nzigé, og paa alle disse
søer kunde der skaffes kanoer; ved Victoria og Tanganika vilde
det ikke være vanskeligt, naar man søgte lidt, at finde et træ,
stort nok til deraf at kunne udhule en kano. Men her saa
jeg omtrent 30 km. af ganske golde skraaninger, over
saaede med klippestykker og gjennemfurede af bratte hulveie
og flodleier, paa hvis bredder man saa en tynd række af
ynkelige buske, og mellem disse gik der brat ned skarpe og
lange fjeldrygge, bedækkede enten med sten og klumper af
lerjord eller med høit, grønt græs. Mellem foden af dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
