Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
DEN FØRSTE UDSIGT OVER ALBERT NYANZA.
1887
Dec. 13.
Albert
Nyanza;
langstrakte bakkehæld og søen var der en slette, omtrent 10
til 11 km. bred, og noget over tredive km. lang, meget behage
lig at se paa fra den store høide, vi befandt os i. Den lignede
et velbeplantet parkland, men træerne bredte sine grene alt
for vidt ud til at have de ønskelige stammer. De syntes mig
mest at ligne acacia og tornebuske og krat, fuldstændig
übrugelige til vort øiemed.
Vore aneroider angav en høide af 5000 fod (1540 m.).
Den lille ø, der er afsat paa Masons kart i nærheden af
Kavalli, laa i retning af 0.5.0. efter kompasset, omtrent 11
km. fra vort standpunkt. Vi lagde oberst Masons kart over
Albert-.Nyanza foran os og sammenlignede det med, hvad der
udbredte sig saa vidt og storartet 800 m. under os, og
maatte tilstaa, at hans kartlægning var særdeles nøiagtig.
Hist og her fandt vi kun glemt nogle übetydelige smaaøer
og to eller tre smaa indsnit af søen i denne merkelig lave
slette, som dannede søens grænse og afsluttede den mod syd.
Jeg har ofte forundret mig over sir Samuel Bakers be
skrivelse af Albert Nyanza’s udstrækning mod sydvest, dog
maaske oftere efter den gaadefulde, ordknappe maade, hvor
paa oberst Mason sætter grænser for dens «uendelighed»;
men nu føler jeg kun sympathi for opdageren, trods den for
færdelige beklipning, søen har været gjenstand for. Thi ind
trykket paa os alle kunde ikke have været større, om Albert
havde strakt sig helt til Khartum. Hvadenten den er be
grænset eller ikke, saa er det første syn paa vand og bjerg
herligt, ja endog begeistrende. Helt til sin yderste ende
har søen en betydelig bredde, men naar vi følger dens bjerg
fulde kysters linjer, udvider bredden sig ganske storartet,
dens grunde endepunkts sølverne farve forandrer sig snart
til havets dybe blaa, dens bredde er i stadigt tiltagende, lige
som bjergenes uhyre belte og den blege himmel taber sine
konturer og smelter tilsidst sammen i et übestemt blaa ved
søens horizont mod nordost, hvor vi forgjæves søger efter
en grænse.
Vort iagttagelsespunkt laa under 1° 23’ 00" n. br. Det
yderste af søens østre ende havde retningen mod s. o. efter
kompasset, og den vestre ende mod s. o. og s. o. til s. Mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
