Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 I DET M ØRKESTE AFRIKA.
1885
Dec. 14.
Albert
Nyanza
Disse landsbybeboere ved søen dyrker ingenting. De fanger
fisk og laver salt, som de sælger til høislettens folk for korn.
Vi vilde blive nødte til furagering og daglig at maatte stige
op og ned ad denne forfærdelige bjergskraaning. len uge
eller saa omtrent vilde høislettens beboere gjøre modstand
mod en furagerende afdeling, men tilsidst vilde de give tabt
og udvandre til en eller anden afsides egn ogoverlade os et
udarmet land. De maa indrømme, at dette vilde være en
meget daarlig plan.»
«Var vor baad her, eller kunde vi paa nogen maade
skaffe os en kano, da var vor stilling denne: vi kunde sætte
den paa vandet og bemande den med en officer og tyve mand*
forsyne dem med forraad for en 10—12 dage og ønske
dem en lykkelig reise, medens vi kunde stige op igjen til
høisletten, sætte os fast i en god stilling nær dens rand,
gjøre den i en fart uangribelig og furagere mod nord, syd
og vest i et land, der har overflod paa korn og kvæg, og
sætte skildvagter til at holde øie med søen og give agt paa
ethvert spor af ild eller røg. Ved baadens ankomst vilde hun
drede bevæbnede mænd gaa ned til søen for at jfaa under
retning om Emin Pascha, enten at han er i sikkerhed, eller
maaske at han er reist til Zanzibar over Ukedi og Usoga.
Det sidste er sandsynligt; thi de sidste efterretninger, jeg
fik fra udenrigsdepartementet, viste, at han tænkte paa at
foretage et saadant skridt. Men nu, da vi hverken har kano
eller baad, føler jeg, skjønt vi kun er fire dages reise til
vands fra Wadelai, at vi kun spilder en kostbar tid ved at
lede efter udveie, medens den sunde fornuft byder os at tåge
veien til skoven, finde et tjenligt sted, som f. eks. Ibwiri,
for der at efterlade vort overflødige forraad, vore syge og
rekonvalescenter fra Ugarrowwa og Ipoto, og vende tilbage
hertil igjen med vor baad og nogle dusin kasser ammunition.
Ligeoverfor denne Emins uforklarlige fraværelse og uden
nogen efterretning fra ham, vilde det være taabeligt at spilde
vor kraft paa at bære dette altfor store forraad af ammu
nition, naar paschaen maaske har forladt provinsen.»
Under vor eftermiddagsmarsch vandrede vi langs søkysten,
indtil Kasenya-øen peiledes paa 127° magnetisk fra vor leir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
