- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Første del /
335

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

335
EMINS UFORKLARLIGE UDEBLIVELSE.
1887
Dec. 14,
Albert
Nyanza
i omtrent en mils afstand, og vort observationspunkt paa plate
auets top 2890.
Vi satte op et buskhegn og gjorde holdt tidlig paa dagen
— ettermiddagen anvendtes fremdeles til at overveie vor
stilling mere fuldstændig under den nye belysning, den fik
derved, at Katonza og hans følgesvende bestemt afslog at
pleie venskab med os.
Om morgenen den 15de december sendte jeg løitnant
Stairs og 40 mand for at tale med folkene paa Kasenya-øen,
som ligger omtrent 800 meter fra breddden. Da søen er
meget grund, kunde den kano med to fiskere i, som løitnant
Stairs praiede, ikke komme stranden nærmere end nogle
hundrede meter. Mudderet var umaadelig dybt, og ingen
turde sætte foden derpaa. Langsmed vandkanten vokser det
mærkelige træ ambatsch, der udbreder sig i en smal strim
mel omkring søens sydende og i fråstand ser ud som en
umaadelig lang rad af fiskerstager eller høie palisader.
Fiskerne pegte paa et sted længere oppe ved søen, hvor de
kunde komme bredden nærmere, og som var deres landings
plads, da det i den afstand, de nu var i, neppe var muligt
at høre hinanden. Vi tilbragte morgenen med at vente paa
løitnant Stairs, som havde stor vanskelighed med mudder
og hængedynd. Om eftermiddagen sendte jeg hr. Jephson
og firti mand til den af de indfødte opgivne landingsplads,
som var en lav klippe med skov paa toppen, og hvor vandet
var dybt nok til vort brug. Til svar paa et raab nærmede
en fisker og hans kone sig inden et godt pileskuds afstand
fra bredden og indlod sig i samtale med vore. De sagde:
«Ja, vi husker, at en røgbaad kom hertil for længe siden.
Der var en hvid mand (oberst Mason) i den, og han talte
ganske venlig. Han skjød en flodhest for os og gav os den
at spise. Benene ligger tæt ved der, hvor I staar, og I kan
seiv se dem. Der flndes ingen store kanoer paa denne sø
eller nogensteds her i nærheden, thi de største vilde :kun bære
to eller tre mand, ikke flere. Vi kjøber vore kanoer af
wanyoro’erne hinsides for fisk og salt. Om vi vil bringe et
brev for eder til Unyoro? Nei (med en latter), nei, vi kunde
ikke tænke paa sligt; det er et arbeide for en høvding og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free