Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ankomst til Albert-søen og tilbagereisen til Ibwiri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1887
Dec. 17
Plateauet.
uheld og unødvendige mennesketab. Fra kolonnens. front
drog de indfødte, som, medens vi hvilede, havde samlet
sig i stort antal, mod vore flanker og ryg. En stor flok laa
skjult i noget høit græs, gjennem hvilket de antog, at vi
skulde passere, men vi bøiede til siden gjennem et strøg med
kort græs. Skuffede ved denne bevægelse, reiste de sig fra
sine skjul og søgte paa anden maade at tilfredsstille sit
rasende had.
Idet vi gik over en dyb kløft, nær den knaus, som
tidligere havde været vidne til en haard kamp mod vore Sen
der, kom centrum og bagtrop noget i uorden i det røragtige
græs og satte over i tre eller fire afbrudte linjer; enten blev
vor tredje syge med vilje bagefter, eller han følte, at hans
synkende kraft var for svag til at bære ham videre, og lagde
sig derfor ned i græsset, saameget er vist, at han aldrig
kom ud af hulveien. Vi i fortroppen gjorde holdt for at
formere kolonnen paany, og netop da hørte vi en storm af
triumferende hyl, og en skare paa omtrent 400 hoverende
indfødte kom styrtende ned ad skraaningerne, larmende i
sit blinde raseri og uden at bryde sig om bagtroppen.
Udentvil udstødtes disse triumfraab, da den syge mands
skjæbne blev beseglet. Vi havde mistet tre mand. Anfaldet
skede i haab om at faa fat i endnu flere ofre. Og virkelig
syntes bagtroppen, bebyrdet med læs og træt af arbeidet,
snart at love dem et bytte. Men i dette øieblik forlod en
øvet skytte fortroppen, gik frem for at tåge post trehundrede
meter borte fra marschlinjen og nærmere de hoverende ind
fødte, som lystige styrtede afsted mod den trætte bagtrop.
Hans første skud strakte en indfødt til jorden, et andet knuste
en andens arm og borede sig ind i hans side. Der blev et
øiebliks taushed, fortroppen løb frem fra sin stilling, bag
troppen tilhjælp, og denne befriedes øieblikkelig fra sine
forfølgere. En times vei fra denne scene leirede vi.os for
natten paa en taffelformet høi, som beherskede en vid udsigt
over rige sletter. Vi vare saarbente og trætte, mere end vi
nogensinde havde følt det før.
Denne eftermiddag grundede jeg over den besynderlighed
at vilde, der nærer en saadan frygt for døden, dog saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
