Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. For anden gang til Albert Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888,
April 12,
Bessé.
havets niveau, syv timers marsch fra Ituri. Skjønt det endnu
var tidligt paa formiddagen, slog vi leir, da overfloden paa
gode modne bananer, mais, høns, sukkerrør og bananvin var
svært fristende, og vi ikke vidste, hvor langt det kunde
være til andre landsbyer mod øst. En ganske livlig liden
fægtning opstod, medens ni var optagne af at ordne vore
kvarterer. Fetteh, den eneste tolk, vi havde med stammerne
paa slettérne, blev haardt saaret ovenfor maven. Babessé
erne forsøgte paa flere maader at plage os, idet det høie
græs begunstigede dem; men vi posterede skarpskyttere ved
de indfødtes udkigssteder i træerne, og bevidstheden om, at
vi gjennemskuede deres taktik, berøvede dem snart modet.
Ved hjælp af en indfødt fra Uganda havde vi en samtale
med en af disse indfødte, som blandt andre bemerkninger
sagde: «Vi er visse nok paa, at I sorte mænd er væsener
lig os seiv, men hvad skal vi sige om disse eders hvide
anførere? Hvorfra kommer de?»
«0», svarede vor mand med en mageløs frækhed, «deres
ansigt forandrer sig ved hver nymaane; naar maanen bliver
fald, er de lige saa mørke som vi. De er forskjellige fra. os,
thi de kom oprindelig ovenfra.»
«Ja isandhed, det maa være saaledes,» svarede den
indfødte forbauset, idet han af høflighed førte haanden op
for at skjule munden, der stod vidt aaben af forundring.
Jo mere vi lærer at forståa disse indfødtes sprog, desto
mere overbevises vi om indentiteten af en fælles oprindelse.
Hvorledes ellers kunde folk som disse nogensinde være
bleven bekjendte med noget saadant som vittighed? Jeg
hørte en indfødt sige til en zanzibarit, som her traf sin
overmand, da han utaalmodig bruste ud til en, der havde
tørnet mod ham:
«En saadan nar som du har man aldrig seet nogen
steds»;
hvorpaa den indfødte svarede med et velvilligt smil:
«Ih, det er nok min herre, som er eneeieraf al visdom.»
«Oh, men du er ondskabsfuldheden i egen person.»
«Jeg kan ikke negte det, thi det er dig, som besidder
al godhed.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
