Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. For anden gang til Albert Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDSBYEN BESSE. 377
1888
April 12.
Bessé.
Det er almindeligt blandt en vis klasse af hvide, naar man
beskyldes for at være uopdragen, at man svarer angri
beren, at det er ham, som er en dannet mand; men det maa
indrømmes, at afrikanerens svar ikke giver dette noget efter
i høflighed.
Lidt østenfor Bessé tabte vi de indfødtes spor og maatte
gaa tversover landet, styrende ret paa Undussuma-tinden,
som nu begyndte at hæve sig isigte over det svulmende
græsland, der strakte sig i store bølger henimod dens fod.
Solen brændte frygtelig, og da marschen hovedsagelig gik
gjennem høit græs, var vi meget trætte. Om eftermiddagen
naaede vi en skovbevokset hulning tæt ved en klar, kjølig
strøm, som havde sin kilde ensteds paa Undussuma-kjedens
skraaninger, der nu var omtrent fem mil herfrå.
Den 14de var vi efter en seks timers marsch leirede
paa hin udløber af Nzera-Kum, og foran os laa det samme
landskab, som 10de og Ilte decbr. var vidne til vor kamp
med Mazamboni og hans stamme. Hidtil var vore er
faringer paa denne reise af en ganske anden art. Vi saa
ingen løbende, hoverende krigere, vi hørte ikke en eneste
trusel eller et kampraab; men da det var vor hensigt at
gjøre en dags holdt her, var det nødvendigt at vide, hvad
vi havde ivente, og vi sendte vor Uganda-tolk for at hilse
de indfødte, som havde slaaet sig ned langt borte paa aas
toppene, hvorfra de saa ned paa os. Kl. 5 efterm. fik vi
dem endelig, efter flere taalmodige anstrengelser, til at komme
ned og nærme sig, og tilslut betraadte de vor leir. Da blev
det en let sag at oprette venskabet. Vi kunde se i hver
andres ansigter og læse som i en bog, hvad vi tænkte om
hinanden. Vi udvekslede vore gjensidige meninger, hvorved
de fik vide, at vi kun ønskede uanfægtede at naa frem til
søen, at vi ikke var komne som fiender, men som fremmede,
der søgte en leirplads for natten, for næste dag at fortsætte
vor vei uden at gjøre nogen fortræd. De anførte som und
skyldning for sin tidligere opførsel, at man havde forsikret
dem, at vi var Wara Sura (Kabba Eegas soldater) som
fra tid til anden besøgte denne egn, herjede deres land og
bortførte deres kvæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
