Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ankomst til Banalya; Barttelot er død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
Juli 10.
Ujangwa,
Den 10de fik jeg en anelse om, at vi fulgte en kurs,
som, hvis vi blev ved, vilde føre os ikke langt fra vor leir
af Bde ds.; men zanzibariterne havde en saa uryggelig tro
paa, at de indfødte bedst måatte kjende sit eget land, at jeg
i et anfald af ondt lune lod dem faa beholde sin mening.
Den Ilte kl. 10 kom vi til den rydning og den lille landsby,
som vi havde forladt den Bde om morgenen. Vi havde alt
saa gaaet fuldstændig i en cirkel, og forat hevne sig for
langte folkene, at kvinderne skulde dræbes. Stakkels ting, de
havde kun handlet overensstemmende med sin natur! Det
var os, som tog feil ved at antage, at de indfødte vilde vise
os en vei, der førte dem længere og længere bort fra deres
eget land. Var vi blevne ved i vor tillid, vilde de frem
deles have ført os rundt omkring sine rydninger, indtil de
faldt døde om paa sin fædrenejord. Derfor sendtes kvin
derne hjem, og med kompas i haanden styrede jeg vest til
nord for at træffe hovedveien. Vi vedblev denne kurs hele
den Ilte, og tidlig den næste dag lykkedes det os at finde
stien, som løb nord til øst.
Kl. 9 den 13de juli naaede vi vor gamle leir ved Ituri
floden ligeoverfor Ugarrowwas station, men da vi saa tværs
over floden, fandt vi stedet forladt. Vi kunde altsaa ingen
underretning faa om vore længe savnede ilbud eller om
majoren og hans folk. Vi fortsatte vor marsch langs med
Ituri-floden, hvor hver mil, hver bæk, hvert overfartssted og
hver leirplads var os vel bekjendt.
Næste dag kom vi til Amiri-faldene, hele vort madfor
raad var udtømt, af madferne døde der daglig to og tre.
Aldrig saa snart var der slaaet leir, før man styrtede afsted
for at finde levnetsmidler. Der var intet at faa i umiddelbar
nærhed, thi Ugarrowwas store skare paa 600 mennesker
havde gaaet forud for os og fortæret alt spiseligt, og at for
syningen havde været utilstrækkelig for dem, kunde man
skjønne af de mange benrader i hans gamle leir. Afstanden
skræmte dog ikke vore nyanzafarere; de gik paa, fulgte et
spor mod syd og naaede endelig efter flere timer en aas,
hvis fod var en eneste uafbrudt frodig pisangplantage. Sent
paa natten bragte de disse gode efterretninger til leiren og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
