Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ankomst til Banalya; Barttelot er død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
VELKOMNE FØDEMIDLER VED AMIRI-FALDENE.
1888,
Juli 14,
Amiri-
faldene,
glædede vore sultne øine ved synet af den herlige frugt;
følgen blev, at vi alle henrykte drømte om frugtgilder, hvor
ved den søde og duftende pisang spillede hovedrollen.
Selvfølgelig var en rast paa et saa kritisk tidspunkt og
med en saadan rigdom inden vor rækkevidde en bydende nød
vendighed, og allerede tidlig paa morgenen havde næsten
hver eneste mand, som orkede det, undtagen skildvagterne,
forladt leiren for at skaffe levnetsmidler. Om eftermiddagen
vendte de velforsynede furagører hjem, ofte to og to med
et umaadeligt knippe mellem sig, ligesom paa det gamle
billede, hvor man ser Kaleb og Josva, der bærer paa vin
drueklaserne fra Eskol. De mere omtænksomme bar dog et
større kvantum frugt, skrællet og opskaaret, færdig til tørk
ning, idet de saaledes undgik at bære overflødige stilker og
skal. Under furagørernes fråvær havde de svagere i hvert
lag opsat træriste og samlet brænde til om natten at fore
tage tørringen. Naar frugten saaledes er tørret, kunde man
bruge den til kager eller til velsmagende pisanggrød. Mange
af de smukkeste frugter gjemtes for at blive modne og saa
bruges til sød pudding, sød brygning eller sauce til grøden.
Den 16de fortsatte vi langs med floden, fulgte vor gamle
sti saa nær som muligt og naaede paa syv timer de smaa
stryg ovenfor Navabi-faldene. Næste dag passeredes faldene
seiv, og vi ledte paa det sted, hvor vi have nedsænket vore
kanoer, men fandt, at de var borttagne. Inden fire timer
var vi ved vor gamle leir ved Avamburi landingssted. Stien
var nu betydelig bedre, thi næsten tusend par fødder
havde traadt paa den, siden vore to snes faskinknive først
havde hugget vei gjennem buskadset. Mangt et skelet laa
langs veien, og vore dødssyge madfer skulde endnu forøge
antallet, thi dag for dag segnede nogle om for aldrig mere
at reise sig. Hvad vi saa sagde, fik vi dem aldrig til at
tænke paa forraad for morgendagen. Havde de ti pisanger,
syntes de, at dette var en uudtømmelig forsyning, men om
aftenen fandt man dem længtende efter flere. Det eneste
middel, der var os levnet for at frelse deres liv, var at
stanse oftest mulig, saa at de fik anledning til at spise sig
rigtig mætte. Følgelig stansede vi i to dage ved Avam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
