Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Bagtroppens bedrøvelige historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
PLIGTENS VEL
1888
August
Banalva,
geværer faar I Ugarrowwas flottille til at hjælpe eder, og
samtidig med at fortroppen bryder op fra Fort Bodo for at
opsøge eder, er I trygge i Ugarrowwas koloni, og længe
før det tidspunkt vil I have mødt vore bud med karter over
veien og nøie besked om, hvad der ligger foran eder, hvilke
steder I kan erholde føde, og enhver af eder vil befinde sig
friskere og lykkeligere, og I vil have den tilfredsstillelse at
have fuldført en endnu større gjerning end selve marsch
kolonnen og erhvervet den «xudog», I ønskede. Jo større
arbeidet er, desto større er glæden ved at have fuldført det.
Denne behjertede stræben og kamp med vanskeligheden, at
tåge fat i uhyret med fast greb, klart hoved og rolig be
stemthed, og hale og slide og rive i det idag, imorgen og hver
dag derpaa, indtil man er færdig; dette er soldatens troesbekjen
delse: fremad, altid fremad — det er mandens tro paa, at
er han skabt for denne opgave. Tænk aldrig paa morgen
dagens opgave, men kun paa dagens, og gaa paa. Er det
gjort, saa hvil rolig og sov godt.
Men jeg kunde ikke være tilstede; jeg kunde kun stole
paa deres løfte om kun at have tillid til Tippu Tib saalænge,
indtil alle bagtroppens offlcerer og mandskaber var samlede,
og passe nøie paa, at blænkningen af træerne og de brede
pilespidser til at vise veien blev gjorte forsvarlig for at lede
dem sikkert gjennem de næsten endeløse skove, fra den ene
side af dem til deres fjerneste udkant. Og naar jeg frem
deles længes efter at faa vide, hvorfor Barttelot, som holdt paa
at «forgaa af lyst til verket», og Jameson, der var saa al
vorlig og med tusend pund havde betalt retten til at være
med os, og Ward, hvem jeg tænkte mig som Afrikas frem
tidige Clive, og Troup, saa fremragende ved sin flid, og Bonny,
saa stø og saa lydig, har kunnet handle saa uoverlagt og
lade sig afholde fra at gjøre det, som jeg af hele min sjæl
tror var dem ligesaa magtpaaliggende som nogen anden af
os, da vaagner pludselig den overbevisning hos mig, at der
xnaa have været overnaturlige onde magter paafærde for at
gjøre hvert ærligt forsæt tilskamme.
Nogle omstændigheder vil bidrage til at styrke denne
overbevisning. Jeg antager gjerne af mit ganske hjerte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
