Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Bagtroppens bedrøvelige historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 I DET MØRKESTE AFKIKA.
1888
August,
Banalya
de fem officerer brændte af lyst til at forlade Yambuya og
• være med at føre heldig til maalet det enestaaende *bre
" tagende, for hvilket de havde ofret saa mange af livets behag >
ligheder. Men de er aldeles ude af stand til at komme afsted,
hvor meget de end prøver paadet. De tror, at jeger ilive, og
de lover at gjøre en kraftanstrengelse for at finde mig, men
de bringer mig til nøgenhed. De er bestemte paa at bryde
op for at opsøge og undsætte Emin Pascha, thi «det vilde
være usselt at trække sig tilbage og forbrydersk at vente
længere», og dog skiller de sig ved den fornødne ammunition,
som de ønsker at føre med til ham. De tilstaar, at der i
Yambuya er treogtredive syge mænd ude af stand til at
marschere, og dog pakker de ind og sender til Bangala,
efter først at have erholdt kvittering derfor, netop de for
raad, medikamenter og vine, som kunde have frelst de syge.
De har alle underskrevet kontrakter, ifølge hvilke hver
officer er berettiget til sin ærlige andel af alle preserverede
sager fra Europa, rene delikatesser, og dog vil de ikke røre
derved eller tillade de syge at spise deraf, men sender dem
bort fra hungeren i skoven ned til Bangala station. Hr.
Bonny ytrede, saavidt jeg forstaar, ingen beklagelse eller
merkbar anden mening angaaende sammes bortsendelse. Af
bare disciplinsvane undlod han at kræve sin lovlige andel,
og som en god engelskmand, men en rigtig daarlig demo
krat gav han uden et muk slip paa sin übestridelige ret.
De saa sig om efter manyuema-slaver og menneskeædere af
bakusu- og basongora-stammerne for at erstatte deres døde
zanzibariter og sudanesere, somalier og syrere, og nogle faa
uger efterat de havde faaet disse kannibaler, hændte det,
at en af disses høvedsmænd myrder den engelske befalings
mand. Paa en skjæbnesvanger dag — skjæbnesvanger, fordi
hin beslutning om at vente beseglede deres ruin — arbeidede
en officer af marschkolonnen sig frem gjennem den ugjen
nemtrængelige skov med 300 fortvilede mænd bagom sig,
og den samme skjæbnesvangre datum et aar senere fylder
hr. Bonny, den eneste overlevende blandt engelskmændene,
mine øren med en forfærdelig beretning om død og ødelæg
gelse, medens til samme tid den stakkels Jameson, træt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
