Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Ankomst til Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
Nov. 4.
Skoven.
gjennem det forfærdelige vildnis og atter stod under urskovens
ærværdige kroner.
En Irlænders traditionelle laser var en stadsdragt mod
mine klæder, da jeg stod der i ynkelig beskuelse at mine
buksers og min skjortes flænger og flagrende laser. Folkene
smilede, og en af dem sagde, at vi 83.9, ud som rotter, der
var blevne trukne gjennem en saks, ingen daarlig sammen
ligning, synes jeg. Men der var ikke tid til snak; vi spiste
et par ristede bananer til formiddagsmad, og fortsatte vor
marsch, indtil vi kl. 3 efterm. var mindre end en halv times
vei fra Ihuru-floden.
Dagen efter satte vi ud, før det blev dag, og fulgte en
elefantsti, der lsd langs med Ihuru, som her Fik med fos i
fos hele veien opover og fyldte vore øren med larmen.
Talrige dybe tilløb maatte vi over, men ved elefantstiens
hjælp gik det raskt fremover, og til sedvanlig tid om efter
middagen havde vi tilbagelagt ni mil.
Tretten zanzibariter at bagtroppen og en at Emin
Paschas danaFla 80i6at6r Qavd6 bukket under i de sidste
dage. Hormange madier og manyuemaer, ved jeg ikke.
Den 6te 0111 aftenen, efter 8 miles marsch, blev det mig
klart, at vi saa snart som muligt maatte finde mad, skulde
vi ikke blive vidner til dødsfald i det store. Sulten er slem
at udholde, men skal man bære byrder lange veie med en
tom mave, vil den mindste afbrydelse i forsyningen avle
sygdomme, der snart gjør huller i rækkerne. Vore nyanza
folk var forsynlige og forøgede deres forraad med svampe
og vilde frugter, men de at maniokgiften svækkede folk i
bagtroppen, madier og manyuemaer, brød sig ikke om eks
empler eller advarsler.
En ung mand, som saa temmelig svag ud, bad jeg
indstændig om at sige mig, hvad han havde spist i de to
sidste dage.
«I)6t Bkal Bagd6 lian. «Nin U16886 navd6 ikke
Baa lidet dananawel, 03 vi kunde niaF6liF nav 6lioldt ud i
to da^6, wen Buliniani, 80in dar d6t, la^d6 d6t tra Bi^ paa
veikanten, da nan vild6 Banil6 Bov. Da lian kom tilbaF6,
var ui6l6t dort6. Nan BiF6r, at nianvu6uia6r liar Btjaal6t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
