Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Ankomst til Fort Bodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
VANDRING GJENNEM SKOVEN.
1888,
Nov. 5
Skoven.
det. Vi Fik derfor alle afsted, efterat vi havde slaaet leir
igaaraftes for at samle sop og lavede os en suppe af dem.
Imorges har vi intet spist, men vi skal ud igjen for at
samle sop.»
«Og hvad vil du spise imorgen?»
«Imorgen staar i Guds haand. Jeg vil leve i haabet
om at finde noget.»
Han var kun nitten aar, havde baaret 60 pund patroner,
og han vilde fremdeles blive ved at bære dem, illdtil han,
efter et par dages forløb, faldt om af mathed, blev liggende
med sill6U6 t3LBt6<i6 paa de mørke løvmasser ovenover ham
og maatte efterlades som dødens og forraadnelsens bytte.
Af intet kan intet skaffes til næring for udhungrede folk.
Han er kun et eksempel blandt mer end 400.
Vi naaede frem til en manyuema-leir, hvilken Uledi
gjenkjendte som et sted, hvor han havde gjort holdt paa en
furageringstur, medens han ventede paa «I6pliBoii og Nelson
i Ipoto, under fortroppens reise til Ibwiri i november 1887.
Paa den 7de blev der givet ordre til at holde hvile,
forat en afdeling kunde sendes atBt6d under Illedi, der
havde at finde Andari-rydningen, seks mil i n. n. v. for
leiren. Over hundrede mand var saa svage, at de ikke
kunde Faa, og messerne fik ordre til at bringe sine gryder,
hvorefter der blev lagt tre haandfulde mel i hver til grød,
paa det at d6 kunde blive iBtand til at naa z)lantass6ii.
Den Bde laa omtrent 200 mand aldeles tause i leiren,
ventende paa at furagerafdelingen skulde komme tilbage.
Om eftermiddagen saa vi, at det blev for lang faste for
dem, hvorfor de fik mere bananmel.
Den 9de var furagørerne endnu ikke komne tilbage.
To m3Lud var døde i leiren, og en havde anfald at raseri
efterat have spist giftige svampe. Da de kom for at faa en
ny ration mel til deres grød, var det med vaklende trin, og
de var forfærdelig udmagrede, men vi levede i haabet om
hvert minut at kunne høre lyden af den tilbagevendende
atd6lin^.
Den 10de lod jeg om morgenen de europæiske føde
midler, som vi havde med til officererne i Fort Bodo, under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
