Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Emin Paschas og hr. Jephsons fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889
san. 10,
Indenduru,
Den 2den januar, medens vi laa og ventede paa forsterk
ninger fra BtairB, blev en sudaneser, som samlede brænde i
’knapt 150 yards afstand fra leiren, truffen i ryggen af fem
pile, som det kostede doktoren alvorlig anstrengelse at faa.
trukket ud; to af dem sad saa fast i ben og kjød, at manden
U3LBt6Q blev løftet op fra jorden. En sjette pil blev først
funden to maaneder bagefter. Manden kom sig, men døde
næsten et aar efter tæt ved Bagamoyo. ,
Næste dag kom de 55 mand tilbage fra Stairs med en
seddel, hvorefter alt var iorden ved Ituri, og han haabede
at kunne opnaa en fredelig overenskomst med de indfødte i
Kandekore. Den 4de forlod vi korsveileiren ved middagstid
og den ste naaede vi Vest-Indenduru efter 6 timers vandring.
Den 6t6 kom vi til Mellem-Indenduru, og den 7de til lands
byen Bakvuru ved foden af Pisgah-fjeldet og med udsigt
over græslandet, som bagtroppens folk og manyuemaerne
ikke kunde se sig mætte paa. Den 9de gik vi over Ituri og
slog leir i landsbyen Kandekore paa østsiden.
Dagen efter var alle mand i arbeide med at indrette
og rydde krattet rundt om os, hvilket de indfødte pleier at
lade vokse op i taghøide for at kunne dække deres (tilbage
tog i tilfælde at fare.
Om eftermiddagen lod jeg efter middagsmaaltidet løit
nant Stairs og doktor Parke følge mig ind i mit telt for at
give dem instruks om deres^ pligter under min fraværelse.
Jeg sagde:
«Mine herrer, jeg har bedet Dem komme for at give Dem. nogle ord til
afsked.
De ved ligesaa vel som jeg, at der er en stadig useet indflydelse igang,
som undertiden har bragt os nær randen af fortvivlelsen. Ingen plan, den
være nok saa omhyggelig overtænkt, er bleven lagt uden at være bleven
krydset og forstyrret. Ingen løfter er bleven holdte, instruxer har man sat
tilside, raad har det ikke nyttet at give, og vi har stadig maattet arbeide
paa at gjenoprette alt det, som denne stadige modgang har ødelagt for os.
Ikke før er vi ude af en vanskelighed, saa møder en anden os, og stadig maa.
vi kjæmpe mod skrækkelig fysisk elendighed, mod absolut undergang. De
kjender alt dette ligesaa godt som jeg. og det vil blive ved at gaa saaledes,
dersom jeg ikke bliver istand til at samle levningerne af ekspeditionen engang
for alle og saa for fremtiden holde den samlet og ikke dele den. Men hver-
gang dette har været min dsnBi^t, har folkene været ude af 3tand til at.
marschere, og har nødvendigheden af i al hast at komme fra det ene sted til
det andet, stadig splittet os. Nu, efterat bagtroppen er bleven bragt til Fort
Bodo og har forenet sig med fortroppen og fortets besætning, er vi aldeles,
uden etterretninger fra Jephson og paschaen. Jeg kan dog ikke drage afsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
