- Project Runeberg -  I det mørkeste Afrika, eller Opsøgelsen og Befrielsen af samt Tilbagetoget med Emin Pascha / Anden del /
244

(1890) [MARC] Author: Henry M. Stanley Translator: Charles Antoine Delgobe, Bernhard Geelmuyden
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Albert Edward Nyanza

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889
Mai 25
Ugarama
Ægypterne og deres følge liav66 en 83.3.(13,11 mængde
børn, at naar leirpladsen var trang, som f. eks. i 611 smal
vei, var det saagodtsom umuligt at sove. Disse smaavæsener
maa have været af en sært arrig natur; tlii en mere baard
nakket OF vedholdende skraalen har jeg aldrig oplevet. De
smaa sorte og di6FFUi6 I^app6663 om at brage sine lunger til
over midnat, og klokken 3 til 4 om morgenen blev man atter
vækket af ulyd fra det mjavende kor paa alle kanter.
Vore zanzibariter drog den slutning, at folket fra Ækva
toria vel forstod at avle børn, men at de var daarlige sol
dater. De havde saalænge været vante til at beherske pro
vinsens indfødte gjennem deres antal og overlegne vaaben,
at nu, da de var temmelig faa, langt færre end de iu6ks6t6,
syntes de at tvile om at kunne naa fredelige lande, og dog
var 66 saa u6iBoipliu6r666 samt tilli^6 Baa tor6riiiFBtul66, at
66 i en fart kunde forvandle den fredeligste in6ts6t6 til den
bitreste fiende.
Den dag havde jeg en samtale med paßotia6ii og kom
fuldt paa det rene med, at han ikke liav66 torvuii66t be
givenhederne den ste april, og dog var det da forefaldne
uundgaaeligt og nødvendigt. Vore karakterer var hinanden
diametralt modsatte. Saa længe der ingen bydende nød
vendighed var for en bestemt optræden, vil66 vi begge have
været glade i hinandens selskab. Han var lærd, virksom og
velopdragen, og jeg kunde baade beundre og skatte hans
fortjenester, men betingetøerne for vor bestaaen stred ligefrem
imod at overlade os til saadanne nydelser. Det havde ikke
været vort hverv at tilbringe vore dage i Ækvatoria med
videnskabelige samtaler, eller sidde og snakke sammen ved
Albertsøen. Det var paa tide at komme afsted og dette
kunde ikke være bleven iverksat uden hin tildragelse paa
torvet i Kavalli. Efterat vi var komne afsted, opdagede jeg
til min store sorg andre aarßaF6r til sammenstød. Paschaen
var aldeles optaget af ønsket om at forøge sin fuglesamling
og syntes, at nu da vi var komne saavidt, kunde vi gjøre
os det niaF6liFt. «Men vi gjør os det mageligt at mange
grunde, 66 Binaa dyrii, de mange kvinder, som maa bære sine
børn, 66 uduelige ægyptere, haabet om, at Selim Bey skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free