Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Til Albert Edward Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PASCHAEN. 245
1889
Mai|26.
Ugarama,
naa os, Jephsons og min egen svagelighed, og Stairs er
heller ikke sterk.» Nu vel, sag. tass det mageligere. «Det
har vi gjort, og halvanden mil om dagen er ganske vist
mageligt nok.» «Saa gjør det endnu mageligere.» For Gud
i himmelens skyld, pascha, ønsker De da, at vi skal blive
her for bestandig? Lad os saa gjøre vore testamenter og
13LFF6 os til at dø Men at have u^tsi-t vor OPFHV6.» Der
trak et tordenveir op, lig et bag Ruvenzoris møjrke skyer,
og der var fare for et nyt Bamm6Qßwd.
Jeg vidste jo, at han var en ivrig samler af fugle,
krybdyr og insekter, men det faldt mig ikke iu6, at det var
blevet ham til en ren lidenskab. Han vilde dræbe enhver
fugl i Afrika, samle stygge firben og afskyelige insekter,
alslags kranier, indtil vi var blevne til et vandrende museum,
en ren kirkegaard, havde der bare været bærere nok. Og
samtidig hermed begyndtehans folk at lide af ondartede såar.
Syphilis havde svækket dem saaledes, at et stik i ansigtet at
en torn blev til et frygteligt flydende såar; de havde levet
at laster, og nu kom tollerne. Leiren vilde snart blive saa
detskii^t, at der maatt6 opBtaa en pest, og at vi vilde blive
et gruopvækkende syn for Gud og mennesker. Bærerne be
gyndte at dø, — de blev slet behandlede, — og saa, ja til
sidst vilde vi slet ikke kunne komme videre. Han derimod
var i himmelen, naar hans sekretær Eadjal Effendi bragte
ham en ny art. Han var taknemmelig for to dages ophold,
men ilde tilmode, naar vi skulde drage videre, og naar vi
naaede et bekvemt sted i nærheden af Euvenzori, hvor vi
skulde blive liggende en uge, hvor herligt!
Alt dette gav mig en følelse af, at jeg havde et høist
utaknemmeligt arbeide for mig. Han vil akBkv mig, saa
længe han lever, og hans venner, Pelkiner, Junkere og Schwein
further, vil taa hans klager at høre, men vil neppe tænke
paa, at der er andet at gjøre i denne verden end at samle
kranier, fugle og insekter til museer, og at den algode ska
ber sikkerlig har bestemt Afrika til andet end til kun at
være et botanisk magasin eller et entomologisk museum.
Enhver, som jeg saa, han være kjæmpe eller dverg,
beßtvrke6e mig i min tro xaa, at Afrika stiller andre for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
