Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Nilens udspring, maanebjergene og nilkilderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
KORTER FRA VORE SKOLEDAGE.
1889.
Juni.
Nilen.
«Herodot viser sig at have kjendt Nilens løb høiere opover end nogen
nyere europæer.
«Fra Elephantine paa , Ægyptens sydgrændse (Assuan) til Æthiopiens
hovedstad Nsroe er der 52 dagsreiser, og derfra ligesaa langt til automo
ie^-nes eller de lorvi8t«8 land*), altBaa 104 dagsreiser ialt. Hvad der laa
længere ind«, k^endte dan kun al en meget kort beretning om nasamonernes
vandringer. Den flod, til hvilken de reisende førtes, løb mod øst og antages
at have været Nigeren, skjønt Herodot tog den for Nilen. Da det efter
denne opgave viste sig, at den kom fra vest, var det ganske naturligt at
antage den for et af hovedtilløbene.
«Eratosthenes sammenlignede Afrika med et trapets, hvoraf Middelhavs
kysten var den ene side, Nilen den anden, sydkysten den lwngste og vest
kysten den korteste. Saa lidet kjendte de gamle geografer dets udstrækning,
at Plinius erklærer det for den mindste verdensdel, mindre end Europa.
Langs Nilen udinaaite de den deboede del al Afrika og satte grændsen ved
det øverste punkt, man havde naaet paa floden; dette skulde Ugge omtrent
3 000 stadier (3 til 400 mile) ovenfor Meroe. De synes at have været fuld
kommen paa det rene med tilværelsen af to store floder, der kom fra indsøer,
Astaboras og Astapus, af hvilke den sidste (den hvide Nil) kommer fra den
sydlige sø og vokser til stor høide paa grund af sommerregnen samt er
Nilens hovedflod.
«Ligesaa berømt som Eratosthenes’ skole var Ptolemæus\ Den lægger
en virkelig forøgelse af kundskabsmassen for dagen, men denne var ikke altid
forenet med uhildede anskuelser om uopdagede strøg. Ptolemæus synes at
have været den første, som havde en rigtig forestilling om Nilens hele løb,
og han henlægger dens kilder til maanebjergenes store kjæde, men han sætter
Bit indre Æthiopien langt søndenfor Ækvator, næsten paa Kaptums (Kilvas ?)
bredde.»
Prioren i Neuville les Dames et de Prevessin, der
offentliggjorde uddrag af den portugisiske jesuit pater Lobo,
giver en smuk afhandling om Nilen, hvoraf følgende er
taget:
«Oldtidens største mænd har med lidenskab forsøgt at opdage Nilens
kilder, forestillende sig, at efter en erobrers løbebane vilde denne opdagelse
bringe ham op til berømmelsens toppunkt. Kambyses spildte mange folk og
megen tid paa at søge dem.
«Da Alexander den Store raadspurgte Jupiter Ammons orakel, spurgte
han først om, hvor Nilen havde sine kilder, og da han havde naaet Indus,
troede han at have fundet dem.
«Ptolemæus Philadelphus førte krig i Æthiopien for at naa opover Nilen.
Han indtog byen Axum, hvilket man lærer af de indskrifter, som Kosmas
Indicopleustes afskrev under keiser Justin den Førstes regjering, og derved
bevarede.
«I^ucan lader i Bin ?darBalia OZesar BIF6, at dan BtrakB vilde Blutte
dor^erkri^en, derBom det kunde IvkkeB dam at opdaFe I>sii6NB vderBte kilder.
«Nihil est quod noscere malim.
Quam Fluvii causas per saecula tanta latentes
Ignotumqve caput, spes sit mihi certa videndi
Niliacos fontes, bellum civile relinquam.»
*) vet er dleven denvttet paa Bamme maade li^e indtil Lmin ?aBc?daB tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
