Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Nilens udspring, maanebjergene og nilkilderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889.
Juni.
Nilen,
«Nero havde den samme ærgjærrighed og sendte en hær afsted, men den
afgivne beretning udelukkede alt haab om et heldigt udfald.»
«Da ds gamle saaledes skuffedes i haabet om at finde Nilens kilder,
søgte ds at skjule deres uvidenhed i mysterier, som de gjengav i form al
fabler. Endog fortolkerne af den hellige skrift var hildede i disse vildfarelser,
idet de ikke kjendte noget andet Æthiopien end det afrikanske. De anto^
den i Iste Mosebog nævnte Gihon .for Nilen, da de maatte holde sig til
Bibelens ord, at Gihon kom fra det jordiske paradis og havde sit løb om
landet Chus; den gaar under havet og under jorden for at komme frem i
Æthiopien. Hvormeget arbeide er der ikke bleven lagt paa løsningen al
disse fabler, og hvor mange systemer er der ikke bleven opstillede ? Biskoppen
af Avranches fastholder i sin afhandling om det jordiske paradis, at (Non
er en østlig biflod til Eufrat, der kommer fra landet Eden og gaar gjennem
landet Chus, nu Schis-Eslam. Han tilføier, at Homer faar ud. at den stiger
ned fra Jupiter, og kalder den Jrjttftfh noget som har ledet Plautus til at
sige, idet han omtaler en flod, som han ikke giver navn. at den har sin kilde i him
melen under Jupiters trone. Da ægypterne, æthiopierne, abessinierne og gymnoso
phisterne havde gjort floden til en gud, kunde de ikke andet end støtte de gamle
vildfarelser, selv de urimeligste af dem, og det kan ikke forundre os, efterat
digterne har givet Nilen en himmelsk oprindelse, at se Ze^vpterne, som
skylder den deres landß frugtbarhed, bygge templer og altere samt stifte
fester til dens ære, med et ord, dyrke den under navnet Osiris.
«Jøder og muhammedaner, hvis tro er saa viden forskjellig, har begge
anseet Nilens vand for helligt og velsignet, og agauerne, der lever i nærheden
af dens kilder, bringer den, skjønt kristne, endnu offere. Saaledes har seig
udholdenhed og forfængelighed tjent til at opretholde, hvad afgudsdyrkelse
og uvidenhed har frembragt.
«Nilen har skiftet navn efter tid og sted. «Nec ante Nilus, quam se
totum aquis concordibus rursus junxit. Sic quoque etiamnum Siris, ut ante,
nominatus per aliquos in totum Homero Ægyptus, aliisque Triton.» Plinius
siger ikke, som andre har sagt, at det var Nilen, som først kaldtes Ægyptus.
og at den gav sit navn til de lande, som den vandede før udløbet i havet,
eller om den, lig det vanlige for floder, har faaet navn elter landet. Hesy
chius paastaar, at Nilen først kaldtes Ægyptus, og at det var floden, som
gav landet navn : Atymttog b NelXog \b TCOta^ibg åcpbv mi ?] yuiqa
VTch rovg veioTSQovg A%yv7t%og e^ccDvo^aa^iévog. (Ægyptus Nilus
fluvius a quo regio a recentioribus Ægyptus est appellata). Ægyptus er dog
ikke denß første navn; tidligere kaidtes den Oceanus, siden Aétus eller
Aquila, saa Ægyptus og derefter Triton paa grund af de tre navne; endelig
k^endte grækere og romere den under navnet Nilen. Efter Plinius faar den
navnet Bvriß ved at gaa forbi Syene. Ægypterne, som mener at skylde den
deres lands frugtbarhed og rigdom, har kaldt den frelseren, solen, guden og
undertiden faderen. I æthiopernes lærde sprog kaldes den Geion, og tror han
kun, at den har faaet dette navn efter Gihon. hvorom Moses taler i beskri
velsen over det jordiske paradis, naar han siger: «Et nomen fluvii fecundi
Gihon; ipse qui circumit omnem terram Æthiopiæ.» Vatable siger i sin for
klaring af ordet Kusch eller Æthiopien at herved maa menes det østlige
Æthiopien, «de Æthiopia Orientali intelligit.» Nilen eller Geion gaar ikke
rundt hele Æthiopien eller Abyssinien men kun om en del deraf, nemlig
Jfongeriget Goyam.
«Dette viser i al korthed, hvormange falske hypotheser og slutninger, der
"har været gjorte. men endnu gives der folk, 8«m holder saa haardnakket fast
ved de gamles meninger, at de ikke vil tro dem, Bom har været paa stedet
og- seet med egne øine. saafremt de gamles vidnesbyrd derved omstyrtedes.
Det var vanßkeli^t for ikke at sige umuligt at følge Nilen helt op til dens
kilder; man stansedes altid af vandfaldene, og mistvilende om, at hverken
man selv eller andre kunde naa irem, opspandt man tusende historier. Læg
Baa hertil, at grækerne og romerne, lra hvem vi har al vor kundskab, aldrig
førte ne vaaben hen paa den kant, at de neppe nok havde hørt tale om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
