Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Gjennem Ankori til Alexandra-Nilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
XAMIANDJADALEN.
1889
Juli 20.
RIISUS3U
grydelignende Rusussudal, hvorfra Namiatidjaelven løber ud.
Her lod vi folkene hvile ud i tre dage.
Herfra flnder jeg under 20de juli følgende optegnelser
i min dagbog:
«Imorges blev jeg kvit den feber, som angreb mig 833. sterkt. Det var
lidt for tidligt, jeg ytrede, at vi havde kommet os eiter følgerne Hf hint brønd
vand i Usongora. "Aldrig saasnart er en af os bleven frisk, saa ligger en
anden Paschaen og jeg selv har nu tre gange samtidig maattet ligge i sterk
feber. Bt3irB blev frisk i^33r. 60111178 temperatur har været normal i de to
sidste dage. Casati blev syg den 17de, laa hele dagen den 18de og kom op
<ien 19de. Saadan er vor tilstand ; der er stadige tilbagefald med en to til
tre mellemliggende dage med vaklende helbred. Khamis Vadi Nassib er død
af stivkrampe, og en nubier er forsvunden.
«Fire ægyptiske officerer har paa grund af deres stadig slemmere såar
bedet om at maatte blive i Ankori. Da vi allerede har en hel mængde syge
hvide og andre ægyptere, gamle svage kvinder og børn, er jeg nødt til at op
fylde deres bøn, og de vil derfor blive tilbage her med deres familier. Da
jeg daglig venter Ankoris tronarving hid for at gjennemgaa blodsforvandtskabs
ceremonien, vil jeg blive istand til at sørge for dem.
«Det er et ganske eget klima her i Ankori. De kolde vindstød fra o. 8. o.
og n. o. foraarsager brystonder, saa at hoste, snue os? hovedpine er bleven
almindelig. og den store temperaturforskjel gjør 08 alle lidende.. Og dog
husker jeg, at baade jeg og mine folk var friske og sterke, da vi i januar
1876 drog gjennem Nord-Ankori; min dagbog fra dengang indeholder ingen
saadanne optegnelser som de, jeg nu daglig nedskriver. Maaske kommer
denne overdrevne sygelighed af aarstiden; maaske skriver den sig fra hint
MslNFFnede dwudvand. eller derfra, at vore kokke benytter Rviziflodens sorte
vand, der faar tilløb fra en raaden gjødselhoug. Vi har nu vinter, hvor
imod januar hører til vaaren.
«Farer virker anderledes p*a øret, end afstanden paa øiet. De første
overdrives altfor ofte og til vderli^ded af den utæmmelige tunge, medens den
sidste ligesaa ofte skjuler de frygteligste kløfter og afgrunde eller übestigelige
fjeldvægge under smukke, milde former og linier. Ofte har vor ekspedition
erfaret dette, og jeg er bange for, at de ægyptere, som er bleven borte for os,
uden anbefaling til de indfødte vil finde vanskelighederne langt større, end de
trodB vore gjentagne advarsler indbildte sig.»
Den 21de drog vi videre og fulgte 611 vei nedover dalen
langs med Namiandja; der stod ualmindelig store tidsler,
samt solsikker og brombærbuske langs veilinien. Elven har
tre kilder, en ganske liden bæk med ferskt vand fra en dal
med bregner, en dam med salpeter- og svovlsyrligt vand
samt en anden med stærkt alkalisk. Efter tre timers van
dring var den 5 fod bred, men lugtede endnu ilde. Langs
veien var der afvekslende bananplantager og kvægfolde.
Den følgende dag brød vi op ved daggry for at fort
sætte vor reise nedover Namiandjadalen, der er trang og
kroget med rummeligere kjedler i fjeldhjørnene. Efter en
times forløb kom vi med en skarp vending fra n.o. t. n. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
