Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Gjennem Ankori til Alexandra-Nilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889
Juli. 20.
Kusussu.
s.o. t. 8. ud i en anden dal. Hjord 6tt6r hjord af det skjøn
neste og fedeste kvæg kom forbi os, eftersom de fra seri
baerne blev drevne ud til græsning paa rigt, hølignende græsr
der paa fugtige steder endnu var grønt. Lidt senere blev
retningen mere østlig, indtil vi naaede et pas, som vi drog
in6 i for en halv time 6lt6r at stige op over en nøgen fjeld
side, overskride dennes skarpe ryg og vandre ned over syd
siden til en dal med dananaplaiitass6i’, græsgange og hjorder.
Her BSA6 vi tiltlu^t mod den sterke, brændende solhede i
landsbyen Yiaruha.
Bagtroppen blev ved udgangen af Xamiandja foruroliget
af de hidtil fredelige indfødte, der pludselig viste sig en
masse under krigsraab og truende miner. De gjorde to
gange tegn til angreb med fældede spyd, dog uden at gaa
videre eller slynge dem. Tredie gang sendte de os et halvt
snes pile i den tro, at vi var bleven bange for deres antalT
men 6a Baa anføreren gav ordre til at affyre nogle løse skud,
var dette nok til under høie raab at faa dem til at klavre
opover bakkerne.
Lige bagefter bagtroppen, men uden at denne vidste
det, kom Ankoris kronsprins Uschunku og hans følge af
musketerer og spydbærere samt et nyt gesandtskab fra 66
kristne i Uganda. Prinsen var efter sin faders befaling paa
veien til os for at veksle blod og slutte forbund med os. Da
han hørte skuddene, spurgte han om aarsagen, og efterat
nogle vahumahyrder, som havde været vidner til denne krigs
leg, havde givet ham besked, sendte han musketererne ud
efter dem. Disse dræbte t0 og afvæbnede tyve vanyankorier.
Kl. 2 em. naaede Uschunku og hans følge frem til Viaruha
og forlangte straks et møde. Han var en smuk dreng paa
13 eller 14 aar med et godt ansigt, en ægte vahuma med
abyssiniske træk. Han ledsagedes af sin hovmester eller
vogter, en officer, der havde befalingen over spydbærerne og
den med karabiner bevæbnede garde. Han gav os to store
tyre, at hvilke den ene liav66 Baa lange og svære horn, at
den ikke kunde vandre videre med os, men maatte anvendes
til slagt. De sædvanlige venskabshilsensr blev udvekslede
og det blev bestemt, at ceremonier skulde flnde sted dagen efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
