Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXXIII. Stammerne i græslandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1889
Juli.
Vahuma-
erne,
*
fra sig soin til en hund, eller ogsaa lægger han et æg, en
Men banan, eller et killingskind udenfor døren at det minia
turnus, som altid findes ved indgangen til seribaen.
Alle bærer amuletter om halsen, armen eller livet. ve
tror paa det onde øie og paa forvarsler, men er ikke saa over
troiske som vagandaerne, formodentlig fordi de bor mere
spredt. Man er bange for hekseri, og den, som mistænkes
derfor, straffes med det samme.
Gaddo, en tro og indtagende ung mand, der fulgte hr.
Jephson som sølods til Msvastationen, blev kort etter til
bagekomsten til Kavallis by mistænkt for at lægge onde raad
op mod sin høvding. Han kom til mig og sagde, at han
var i fare, samt havde faaet det raad at blive i vor leir,
saalænge vi var der. De ældste begav sig med en høne
hundrede skridt borte fra leiren og aabnede dens bryst. Man
saa dem hviske til hverandre om, liva<l de liavde ertaret, og
kort etter forkyndtes det, at juryen havde fundet Gaddo skyl
dig i forræderi mod Kavalli. Dette var en domfældelse, men
da Gaddo var saa uskyldig som et nyfødt barn, sendte jeg
bud til Kavalli om, at jeg gjorde ham ansvarlig, hvis han
led nogen overlast. Gaddo følte sig imidlertid saa usikker i
nærheden af landsbyen, hvor den offentlige mening allerede
liavde dømt ham, at han torBS3te at nv^w over B»en til
Katonza, men paa kanten af høisletten blev han indhentet
af sin skjebne. Det fortaltes med mange omstændigheder,
at han var falden ud over en fjeldvæg og havde knækket
halsen. Det var sørgeligt at høre hans unge kones, hans
børns og hans søsters klager over den døde, og Kavalli var
merkvZLrdi^ god og elskværdig i de dage.
Vahumaerne lever fornemmelig at melk. Salg at smør
og huder sætter dem undertiden ißtand til at Hsbe datater,
korn eller bananer, men de siger med megen selvfølelse, at
de ikke er «hakkemænd.» ve omboende stammers neger
hirse er at den røde art, deres mais mindre god; den saaes.
i februar samtidig med bønnerne, hvilke Bidßte ekter to maa
neders forløb kan spises. Kornet skyder aks i den tredie
maaned og er modent i den fjerde. I september saaes hir
sen, og den kan skjæres i februar. Hver landsby har store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:44 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/morkeste/2/0382.html
