Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Stammerne i græslandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
LEVEVIS I GRÆSLANDET.
1889
Juli,
Vahuina-
erne,
strækninger beplantede med batater, og omkring deres pi
sanglunde dyrker de colocassia eller helmia, men den sidste
yndes ikke af fremmede, da den bliver skadelig, naar man
ikke forstaar at koge den.
«Malvaen» eller øllet brygges af gjæret hirse og modne
bananer. Det er meget afholdt, og det synes at være en
høvdings vigtigste forretning at besøge sine venner og tømme
deres malvakrukker. Heldigvis 61- det ikke meget sterkt,
neppe istand til at gjøre en mere end lidt lystig.
Egnen har et meget behageligt klima. Man kan daglig
arbeide fem timer i det frie uden at generes af sterk hede,
og lliin6Bt tre dage i U36U, saalænge det er lyst, paa grand
af overskyet himmel. I klar luft skinner dog solen med
saadan styrke, at man maa søge ly i de kjølige hytter. De
dsi6i-6 Btrs^ at græslandet, saasom Kavallis land, Balegga
høiderne og aasyggene i Ankori ligger 4 500 til 6 500 fod
over havet, store strækninger af Toro og det sydlige Unyoro
endog indtil 10 000, og det vilde være et godt land for euro
pæiske kolonister, saafremt de kunde komme did. Med tiden
vilde de flnde elskværdige, rolige og venlige naboer i den
smukke rase, hvis mest udprægede repræsentanter er vahu
maerne, med hvem vi aldrig vekslede et ondt ord, og som
minder os om hine I-6tt361-6iF6 mennesker, med hvem Fu66rn6
engang om aaret pleiede at holde maaltid paa Æthiopiens
heider.
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
