Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Til den engelske missions-station ved sydenden af Victoria Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
ANKORI OG L^l^^ftVN.
1889
Juli 28.
Karagve
har nu seet dem til to forskjellige tider, men giver Ankori
fortrinnet. Der har man store vidder af svagt bølgeformige
Btr3kllniuF6r, at og til dru6te at BNaab^erF6 og atrun6e6e
nsi6er, samt gjennemskaarne at Alexandra Xilenß tillsd som
Rvizi eller Albert Edward, som Rusango, og begrændsede at
brede, krumliniede, græsklædte rygge, der adskiller det ene
flodbækken fra det andet. Det ser ud, som var alt ordnet
efter en kløgtig plan for at a6Bl^ili6 den ene stamme fra den
anden, men planen har slaaet feil; thi Antari hersker uan
seet aasryggene over Rvizis, Namiandjas, Rusangos og flere
elves dalfører, samt har nylig annekteret Mpororolandet.
Var hans magt saa stor som hans ærgjærrighed, vilde han
BanHßVnli^viß erobre Xara^ve, Xoki og Uddu helt hen til
Victoriasøen.
Nu er vi altsaa i Karagve. Alexandra Nilen faar til
løb fra Ruanda og Mpororo paa vestsiden, fra Unna normen
fra, og paa østsiden fra IlrunHi og Kischakka, samt flyder
nordover langs Karagves vestgrændse og løber efter en
skarp bøining østover tilsidst ud i Victorias indhav. Vi
forlader dens trange dal og stiger efterhaanden opover gjen
nem en at de trange dalslug, der er saa karakteristiske for
denne del at Centralafrika, samt slaar leir i Unyakatera
under en aasryg med samme navn, hvor vi har den samme
udsigt som et par snese gange ellers i Karagve, nemlig et
system af trange, dybe dale mellem lange, skarpe aaser, saa
langt som øiet kan naa. I Nord Karagve gjennemfures
disse dale at smaa vandløb, som gaar til Alexandra.
Den anden dagsreise endtes ved de varme kilder ved
Mtagata, som jeg alt har beskrevet i «Gjennem det mørke
fastland.»
Kort etterat vi havde naaet leiren, drog vore nubiere
ud paa M^t, da landet er berømt for sine N3kß6Norn, og da
de var gode skyttere, tsMte de fire Baa6aune store dNßter og
fangede en unge, som de tog med sig til leiren. Vi bandt
«hornet», der var saa stort som et ri^gt præmiesvin, til et
træ, og her viste den tilfulde sin stridbare natur. Under
tiden tog den træet for en fiende, for løs paa det og be
arbeidede det med sin hornede næse, indtil den merkede, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
