Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Til den engelske missions-station ved sydenden af Victoria Nyanza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1889
Juli 28
Karagve,
Kapitel XXXIV.
Til den engelske missions-station ved sydenden af
Victoria-Nyanza.
Ankori og Karagve seede fra to sider. — Karagve og Alexandra Nilen.
— En af nubierne fanget næsehornunge sætter sig til modværge i leiren. —
Vadi Asmanis forsvinden. — Paschaens mening om Casati. — Dr. Parke og
pygmæfrøkenen. — En z»7FMNFutB opførsel. — Nbdo-Lora mister sin kone
ved de varme kilder. — Ankomst tilKuforra. — De sidste konger i Karagve.
— Kiengo ligner ’kaptein Nelson med Speke. — Kongen af Uganda meget
frygtet i Karagve. — Ndagara nægter at lade vore syge blive i hans land. —
Leiren i Utbenga; folketab paa grund af kulden. — Vi kommer md i Ihan
<nro og maa fra nu af kjøbe mad. — Urigi søen. — I byen Mutara gaar
Padl ell Mullah amok blandt de indfødte og udlev.eres til dem. — Unyama
tundosletten. — Kast i Ngoti; Mengi deres høvding. — Kadjumbas land. —
Vi faar en god ndsigt over Victoriasøen. — Løver og menneskeben i nær
heden af vor leir. — Begivenhederne i 1888 har aabnet os en fredelig vei ud
til havet. — Vi naar Amranda og Bvanga. — De franske iniBBionBLrer og
deres station i Usambiro. — Ankomst til hr. Mackays hus, den engelske
missionsstation. — Hr. Naelmv og bans bøger. — Vi faar hvile ud, fornye vore
forraad o. 8. v. — Mackay og Deakes gjør et prægtigt gjæstebud ved vor
afreise. — Det sidste brev fra hr. A. M. Mackay af ste januar 1890.
En fremmed, som kommer til Ankori eller Karagve i
den tørre aarstid og leilighedsvis ser sig om, men kun op
dager uhyre strækninger, sværtede af ilden, fremspringende
graa klippevægge, lange fjeldrygge den ene bag den anden.,
men alle forbrændte og skrækkeligt øde, vil i sin ærgrelse
let kunne udbryde: «Vis mig en eneste smuk plet herom
kring!» Saadanne folk kjender jeg fra gammel tid af ; det
er Mißtol-nsi6cl6, tvære, uglade fyre, i6V6rB7F6 og H1061586.
Kommer de til Kongo, j3BtatiHa eller V6tßokuanai9.uH6t,
kryber de op paa en Nvr6w6 og siger med et grin: «Er
dette, hvad man kalder Afrika? Hv!» Og dog, tre uger,
efterat ilden har fortæret det visne græs og gjort landet til
en ørken, bølger det nye græs lystigt i vinden, ungt, smukt
og grønt over aas, bakke og dal, og disse to for deres kvNF
avl berømte hyrdelande staar der igjen i fuld skjønhed. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
