Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
"Mage til den lunde vel findes," sagde han, "og jeg
har seet mange hurtige Heste."
"Kanste du ogsaa har seet dem, som var hurtigere?"
spurgte de.
"Kan nok vare," sagde han, "siden I endelig sporge
saa ivrigt derom ; "ja, jeg har endog seet Mand, som ille
lob «mindre hurtigt."
"Maaste du selo tror, at kunne maale dig med Hesten
i Hurtighet»?" spurgte de.
"Det har jeg rtte sagi," sagde Harald.
"10, det mente du," sagde Magnus, "og derom stulle
vi vedde; jeg fatter os en Guldring; du ligesaa meget."
"Endnu eier jeg ikke saa meget som en Guldrings
Vardi her i Norge," sagde Harald.
"Det hjcrlper ikke," sagde Magnus, "saa stal du satte
op dit Hoved."
Morgenen efter fik Sigurd altfammen at vide. "Aa
ja," sagde han, "saaledes tankte jeg nok det vilde gaa; lad
mig nu faa Ringen, foråt holde den i Veredstab. I Nord
mcrnd er ilde farne med at have en gal Konge over eder,
men jeg forudser, at I snart vil give det dyreste Guid til
foråt faa mig til Konge heller end Magnus og Harald ;
den ene er grum, den anden uvittig."
Derpaa begav alle fig ud paa en stor Slette foråt prove
Veddemaalet.
Harald stod i en let Lcrrredsdragt, og holdt en Kjep i
Haanden. Han var hoi, smal, langhalset og sortsmusket,
men smidig og rast; Magnus holdt tilhest.
D" Tegnet blev givet, hug Magnus Sporerne i Hesten
og satte afsted, alt hvad den formanede, men Harald lom
dog lidt for til Maalet.
Sigurd mente, at det nu var nok, men Magnus vilde
prove endnu et Lob.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
