Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Det gik omtrent som forrige Gang ; Harald fulgte den
hele Tid langsmed Hesten, lidt foran Bringen.
Magnus paastod nu, at han havde holdt stg ved Bryst
gjorden og vilde endnu prMe et Lob.
Da biede Harald, indtil Magnus havde faaet en liden
Formon, gjorde saa et uhyre Hop, idet han gav et Raab
fra sig, lob i saadan Fart, at man neppe saa hans Fodder
rore ved Jorden, og kom til Maalet lange for Magnus,
saa at han kunde lagge sig ned, fare op, lobe tilbage mod
Magnus og hilse ham.
Sigurd gav nu Harald Ringen til Magnus’s store
ZErgrelse, og tilfoiede desuden denne Advarsel:
"Kald ikke Harald en Nar, saalcenge du ikke selv kjen
der udenlands Sklk bedre; du ved nok itle, at Folk uden
lands ove sig i langt andre Idrcrtter end at fylde sig med
PI og drikke sig fra Vettet."
Da Sigurd dode, var Magnus i Oslo og Harald i
Tunsberg.
Harald havde vundet mange Venner, som Mstede ham
til Konge. De forestillede ham, at den Ed, han havde af
lagt, var tvungen og derfor ikte bindende; og da han ogsaa
selv havde Lyst til at blive Konge, sammenkaldte han Hau
gathing, blev her udncevnt lil Konge over det halne Land,
og fik saa mange Tilhangere, at Magnus, som imidlertid
hande ladet stg hylde i Oslo, maatte finde sig i at dele
Riget med ham. Men lange tillod han ham ilte at vare i
Ro; han overfaldt ham efter fire Aars Forlov ved Fyrileif
i Viten, og nodte ham til at stygte.’
Harald tyede nu til sin Ven Erik Emun, Kongen af
Danmark, som tog sig af ham, forlenede ham med Hallar^
og hjalp ham til Folk og Skibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
