Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
desuden Gloria, Credo o. s. v., medens de egentlige
aandelige Viser og almindelige Salmemelodier ikke
kan henregnes hertil.
Loco (paa Stedet) benyttedes efter 8va (en Oktav høiere),
naar Tonhøiden atter skal være den, der af Noternes
Stilling paa Liniesystemet angives.
Longa (lang) er 1) den ældre Note, der gjaldt 2 Breviser
eller 4 Helnoter (semibreviser); 2) over Fermatetegn
betegner det, at Udholdet skal vare længe, og skrives
ogsaa »lunga«.
Longitudinalsvingninger (Længdesv.) er saadanne, som finder
Sted med meget elastiske Legemer, f. Ex. Luften i
Orgelpiber, Valdhorn o. s. v., hvis Luftsøile udvides
og sammentrykkes. Transversal- eller
Tværsvingninger forekommer i spændte Strenge, Stemmegafler,
Membraner (f. Ex. Paukeskind) og sker til to Sider.
Loure (lur), en gammel fransk Dans i todelt Takt.
Luu bre, [[** dette må da gjelde lugubre?? **]] sørgeligt, mørkt.
Lur, et omtr. 1½ Meter langt Instrument af Træ omviklet
med Næver (af Birk), der bruges paa Landet i Norge.
Man blæser paa det, som paa en Trompet. Det
svarer til Schweitzernes og Tyrolernes »Kuh-Horn«.
Lusingando, indsmigrende.
Luth er et tidligere meget yndet og udbredt Instrument,
der spillede en ligesaa stor Rolle som nu Klaveret.
Det havde 24 Strenge, der klunkedes med
Fingerspidserne, men var meget vanskelig at spille med
nogen Færdighed. Musikstykkerne noteredes med
Bogstaver og Tegn paa 6 Linier, uagtet herfor ikke
var nogen tvingende Grund. Bas-Luthen kaldes
Theorbe.
Lydisk kaldes den 3die Kirketoneart paa F, saaledes f, g,
a, h, c′, d′, e′, f′.
Lydpinde, se ame.
Lyrisk kaldes, i Modsætning til dramatisk, der maler
Situationer og Lidenskaber i Konflikt, den Musik,
der maler den personlige Stemning, eller vel ogsaa
ifølge Talebrug den mildere og i mindre Ramme
komponerede Musik.
Lændler (Dreher) en tysk, langsom Vals.
Længdesvingninger, se Longitudinalsvingninger, [[** komma sic **]]
Løs Streng siges man at bruge paa Strengeinstrumenter,
naar Fingrene ikke rører ved en Streng, medens der
spilles eller klunkes paa den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
