Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tenero, (teneramente, con tenerezza), fint, spedt.
Tenor er den høieste Mandsstemme. Ogsaa — [[** vel egtl = **]] Cantus
firmus i Modsætning til Altus og Discantus, der var
frit Contrapunkt til den angivne Melodi (Tenoren).
Tenorbasun, se Basun.
Tenorist = Tenorsanger.
Tenor-Nøkkel, se C-Nøkkel.
Tenuto (ten. udholdt) betegner, at en enkelt Tone skal
vel holdes.
Tertian, et Orgelregister (Mixtur), der ikke angiver
Grundtone, men Terz og Kvint.
Ter unca er 32dels Noten.
Terz er enhver Afstand af 3 Trin paa Notesystemet og
Navnet paa den øverste af de Toner, der har denne
Afstand fra hverandre. Se Intervall og Mediant.
Terzdecime, se Intervall.
Terzdecimakkord er en Nonakkord med en underliggende
Kvint (som Orgelpunkt) f. Ex. G — d — f — a —
c′ — e′.
Terzett (Trio) er Musiknummer for 3 Solosangstemmer;
Trio kaldes ogsaa en Sats for 3 Instrumentalstemmer.
Terzfløite, se Flauto.
Terzquartaccord (Terzkvartakkord, 4⁄3) er den anden
Omvending af Septimakkorden, hvorved Sept.-Akkordens
Kvint bliver Bastone i den nye Akkord.
Tetraccord er en Række af fire Toner, tilsammen en Kvart;
paa 5 saadanne byggede Grækerne sit Tonesystem,
der endnu spilte en stor Rolle i den første kristelige
Musik. De lever igjen i vore Skala’er, der hver
bestaar af to saadanne Tetrakkorder ; de 4 Skala’er
(se Moll-Skala) benytter 4 ulige Tetrakkorder.
Thema, det melodisk-rytmiske Stof, hvoraf et Musikstykke
videre udvikles ved mangeartet Benyttelse af de
Motiver, som indeholdes i det. Denne Benyttelse, der
bestaar i Augmentationer, Diminutioner, Imitationer
m. m. kaldes thematisk Arbejde.
Teorbe var en stor Slags Luth, der sammen med den
almindelige Luth spilte en ligesaa stor Rolle i det
16de—17de Aarh.s Musikliv, som Klaveret nu.
Theori, se Musiktheori.
Thesis, se Takt og Arsis.
Tibia, Fløite; t. major, et 16 Fods Orgelregister.
Timbre, se Klang.
Timpani (timbales, Pauker) er store Kobberkjedler, over
hvilke er spændt Kalveskind og hvorpaa man slaar
med to, filt- eiler [[** = eller, trykkfeil eller defekt? **]] skindklædte Trommestikker; de
kan angive bestemte Toner og stemmes ved
Dreininger om sin egen Axe. Findes i alle større Orkestre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
