Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
lettet og Sminke ere ikke sjelden at opdage. En »
aandrig Underholdning om Theater,·»Balletter, Dand-
sere, Dandserinder, ja vel endog om dennyeste
Literatur,» suser vedovende for vores Øren», ogs op-’
fylder ikke saa meget- Pause-sne, som den tvertimod
viser sig livligst under ’Musikenz et tydeligt Beviis
paa, hvor meget alle Hjerter ere igrevne as den,
og fole Trang til lydelige Yttringer af deres Hen- .
rykkelse.s’ Nu troeder Sangetinden frem. Ct«mum-
lende Ah! lader sig-«hvre.« » AllesHerrerne trække
Halsdindet tilrette, kfare gjennem-det genialt flam- »
mekrnsede Haar og sloegge Kikkertens Ner, som
et Flinteror, an imod den Skjonne.s
mynstre Pynten, beundre Blonderne—, -.Halssmykket
og andre Ting af Vigtighed. Saaledes hjelper
man sig over Ritornellet. Arien begynder, et
hvislendeStl iler ’gjennem Raskkerne»»« Nul ruller
en let Cadence men-ea vosoo sover den skjønne
Sangerindes Læben sExoelleaii raaber den forste
Kamisnerherre»’
Damerne
—»—Tre»8 ! sali, , svarer en ««Hofdame.»
Charmantl snoerrer Hofmarschallen Den ferste
Sats er forbi,"og et stormende Bifald rvEfter.Salen.
! Saaledes’’ gaaer det videre’ indtil Enden; Nu
spesrger Kammerjunker At ,,Men- af hvem var den
Composition ?"»—— »Af Mozatt««,· svarer en mass-
kalsk Hofdame, som seer paci Placaten, ,,rnan
herer det simr paa Stilen..’2» »———— ,,Meget sandt,
—- Deres-Naade; jeg formodede det ogsaa strax-. Ilf
Titus, ikke sandtiN spørger den dannede Kammer-
junker videre, og faaer et grativst Nik til Svar. ’
Hofcapelmesteren staaer ved Siden af, og hvisker
til ’Hospoetem »Det var en Arie af Mercadante
af hans Posto abantlonats03 den annoncerede
Stene af Time-: Pnrtol var ikke’ Sangerinden
brillant nok, og- liledeerfor»borte»« —- »I Sand-
hed-i, siger Poeten smilende, —,,man maa tilstaae, »
Mozirrs og Mereadante kunne ogsaa meget-let,
feieverlen« .,——- See, min»g»ode Ven, isz en saadan
for et saadant Publicumhorer· —Eders »
Concert,
Ilrie hjemme med alsden Ret,s· Moden nogensinde
hn- ydet, og med samme Ret bliver-« Mozart si– sin
allerede »noget gennrneldags’
s gondet’
" msimpeh
» ud i det-vide Rumz hvorfor der,. om muligt-.
Dreig—t behandletA titte-«
liis
kent, og Handel eller Sebastian Bach viste ud.
. Hvrid skulde ogsaa disse uslikkede Vjerne mellem ·
den zirligt stikkede store Verdenl
Ricco. Er I færdig»3· Saa vil jeg de-
Narre, Gjække, Daarek, Straajunkere kan
man ikke «blot» træffe i en Contert,- men ogsaazi
Theatret, i Kirken, og allevegne. En Neir beun-
drer Raphael, hvorfor ikke Rosssinix
dog selv Eders »Hofdcime sforvexle»Mozart med
I itldcc Jo
Mercadantez hun kan da heller ikke gjore nogen
Forskjel mellem Mercadante og Rossini, forstaaer
altsaa lige saa lidt af denne, som af hiin, og kan
derfor heller ikke bedemme ham.
Hesiss. Det er just Sagen, at han behager
alle dem, som slet ikke formaae at here nogen
Forskjel i Musiken.
Ricco. ;
behager han ikke dlotz jeg beundrer ham.
Nina.
Det kan jeg ret godt; men mig
Og jeg ligeledesz og mig behager
· han ogsaa heri Skoven— under den skyggefulde »Bog.
Hvad vilde De da høre her?
Heiss. Ih nu, mitt smtikke Veninde, heist
skjon Sang-, - hvis Toner ret strømme
ingen Sextendedele maaespsorekomme deri, end sige
Toogtredivtedele og vee-lige0’ Til Mtesik maa rette ·
sig efter Stedets Værdighed, og en hoit hvoelvet
.Skov af gamle Bogestammer ligner, efter min
Følelse, næsten en Kirke
Nina. Men jeg beder Dem, giv dog Agt
paa Naturen. Synge da Fuglene. iSkoven saa-
ledes, som-De nu forlanger det af mig?«» Hvor’
lystigt’ss qviddter Leerken, hvor muntert klinger ikke
Bogsinkens, eller Jriskens Sang, og hvor driver
selv Nattergalen Skjemt med sine saakaldte Klage-
toner,’ idet den jo altid slutter med( en glad’ Smer-,s
««ren. Hvorfor skal man dit iden almindelige
Glæde affectere en alvorlig Sorgmodighedx . Nei,
I jeg-kan ikke tiltroe Dem; tit-De for »«2llvor’ for-
langer af- mig., at jeg skal synge en af dekkjeda
» sommelige Sange, hvorved man aldrig kommer af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
