Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169 i
"«Stedet, fordi hver Node er sali lang, som en heel
Arte af Rossini » .
Recto. Bravo,«Ninal" Mansnaaa forsvare
sig mod disse Tvdsiere. med de samme Vaaben,
med hvilke de ’angribe os.
ganske begribeligt, at alle tydske Sange as Reichardt,
Himmel, Zelter, Beethoven, Weber, Berger, og
hvlid deres Sangeomponister alle hedde,· mt fore-
komme Dig kjedsommetige —- Men, mine Ven-
ner-, lader os nu gjor—e en Ende paa Striden og -
gaae til Værtshuset3 thi jeg har sunget og talt
mig sul ten og torstig .
Denne Opfordring af Capeltnesteren fandt
ingen Modstand. Man begav sig paa Veien og
fulgte Retningen ad Soen til
·Iulius, som undershele Samtalen havde holdt ’
sig stille, blev ogsaa nu sium og indesluttet i sig
selv , ogsyntes ikke synderligt at lægge Mærke tit
»Ninas muntre, » elskværdige Væsen. «——— Efter en
halv Times For ob var man ved det foronskte
Maal. ! ·
INcerheden af Hosten,
maatte’ stige ned til Seen, opdagede man et især,
for Ricco og Heiepsenheimer glædelige Syn, nemlig
et i det Frie; under en bei, tætlovet Lind dækket
Bord. Saaledes havde Ninli foranstaltet det.· «
Ved ·Maaltidet hvilede Striden; man talte
omandre Ting,’ hvori Meningerne ikke vege- saa
meget fra hinanden. Saaledes blev ogsaa Iulius
igjen mere livlig, og indlod sig med Ninaien
» halv spøgefuld,
« italienske Climas Fortrin, hvorved hun, besynderligt
nok, satte større Priis-paa denstrengeretydske
halv alvorlig Samtale omspdet
Luft-, end han, der rigtignok kun kjendte Itatienr
af Beskrivels er . .
De gamle Herrer syntes at ville fort ænge
Maalztidet betyde»ltgt:,,.’ og havde, i en Samtale om
" Violinens Bygning, Tnoesten meer fordybet-sig i-
Ninli begyndte at sindei
og- opfordrede dersor«
Flasken, end i Sagen.,·
dette noget kjedsommeligt,
’’Julius til at eldsage sig ned til Soeri
" Krystalspeit.
Jeg kcin finde- dets
over hvilken manl
kjendt Sangerinde ,
l 70
Ingen Luftning srorste sigz’ Solenstod endnu
høit i Syd og siraaledesklart fra dens-rolige«,»blaa
Flade-» som optog ankene ved Bsredden ik sit rene «
En mild Kjoling steg op af Bol-
gerne og udgjod sig i Luften, saa at sdensvkir hoist
forfriskende at- indaande. En lang, dunkel Dob-
beltrækkeaf Linde og Kastanier fulgte Soens ven-
ligekKrumninger indtil det»gamlse, forunderlige Iagt-
slot. Denne Vei tog Ninen —- MJulius gik stum
ved hendes Sidez ogsaa hun talte lidet, og syntes
paa en Maade at tvinge sig til et fornoiet Smiil.
I vor Vens Hjerte foregik en selsom Kampe
Hiin folte,,c«1t en dyb Tilboielighed slog »-Rodder i
hans Bryst,sss og dog virkede Ninas lette, overfla-
diske Opfattelse af Kunsten,’ som skulde danne og
udfylde hans Liv, saavoldsomt imod dette Ind-
tryk, aft hiin ved Siden as sin Kjærlighed tillige
solte Spiren til en uovervindelig Uvillie. Endelig
brod han Tavsheden ved et Spørgsmaal, som
allerede længe havde knuget hans Hjerte, Han
spurgte med næsten ængstelig Heftighed: »Vi ere
alene; har De virkelig sikke sunget i NatZss Jeg
bederszxiftem’ indstændigt, siig mig Sandhed-i —
Nina saae- et Øieblik alvorlig paa hamz men der-—-
piaa bred hun ud i en skjemtefuld,«" spottende Latter.
! »Altsasza den ubekjendte Sangerinde fra i Nat er
det, som endnu stedse· gjør Dem saa alvorlig?
Det er i Sandhed et morsomt Eventiyri " De
maa have hørt en Tryllesangi O, nu begriber
jeg, hvorfor min Sang ikke behagerDem — ngs
» saa male vor Landsmand Rossini uskyldig lide der-«
; sort »En ung Mand hører-omNattenkqen ube-
og laaner hende Gud veed
hvad forsk.Fuldkommenhederz jeg svnger "D.iigen
efter for, deri samme Herre enArie as gazza
indret, og naturligviis mishager »Composigtionett,
fordi .S
Dem for Deres smigreiide Til llstaae se, min Herre!«s
angerinden ikke kan »behage.s " Jegs.takker
Derpaa gjorde hun et zirligt spodsk Knix
Dogcw Iti lius lod sig ikke vildl ede, men spurgte
.,,Jeg beder- Dem, siigf
jeg’’ besværger««, —- ·
endnu engang med Varme:
mig, om De har —sungsetz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
