Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
»Holdtl« · raabte Nina, ,,ikke saa heitideligt. Jeg«
troer, jeg kunde vinde en Veundirer i Dem, maaskee
ogsaa en Beundrer af Rossini, ifald jeg sagde ja.
Jeg harsungeh
"·Ieg er« saadan en’ Slags
— Nu, jeg vil engang sigesja.
ganske vist, miit« Herre!
Strenez jeg loksker unge Kunstriere ved min Sang-
«og forfører dem til at blive Beundrere af Rossini,
ganske imod deres Villie.« — iiNeiC sagde Julius,
»Sangen i Nat kund-e«ikke forlede dertil. Jeg
troer virkeligt,.De ikke har sunget. Himlen veed,
paa- hvad Malid-es jeg har jbedraget inigz men at
det er skeet, seer jeg nu ganske tydeligt.« —- ,,Vist-
» sagde Nan med blodere Stemme, ,,er De
nu bleven vred paa mig, og dog er jeg i Sandhed
nok««,
uskyldig.«
snart maa lære at kjende den"u-bekjendte Sanger-
inde, der synes at have henrykt Dem saameget.
Jeg ønsker Dem af Hjertet, at De ret
Men vaer imidlertid ikke- uvenlig mod mig , om ·
end»’ min Sang —ikke har behaget Dem.s —- Jeg
har en Ben til Dem: Vil De roe mig lidt ud
paa Seen; hist ligger en Baad.« Den høie husk-
beklaedte Beed giver allerede- nogen Skygge-; jeg
troer«,· det vil blin en behagelig Tourxi
Dette sagde huit med saa megen blid Vert-
lighed og dog beskeden Til lbageholdenhed, at Julius
pludselig fatte sin kolde Uvilliesmel te som Sneen
i den milde Foraarsluft
Knap udfol ldede sig herved mere , og lod sig gjerne
Hans unge Kjwrl igheds
1.gjennene-trænge indtil det Inderste af disse Orde
milde, vederqvægende Straale
- Han gjorde Vaaben lee-, stettedes» sig lpaa
Aaren, og rakte den skjønne Pige Haanden for at
hjelnehende’ Med Lethed-hoppede hund- ned og
satte sig saaledes, at hun kunde see Foergemanden. —
Med roligt, sikkert Aareslag lod denne Vaaben glide "·
over den speilklare Flade,,.. men saae enten Itil "— det
Maal, hvorefter han styccd»kc,s- nærved tVekgccmzA
hvor han tankefuld betragtede Ninas svem»mende»
Billede. ’At see paa hende selv-, hol dt en vis
Undseel se ham fra-v, som han fol te, nden at kunne
angive nogen Aarsag dertil.
kjølige Stedzher er altfor skjønt."»s
172
Saaledes roede de vel en halv Time, uden
at de havde vexlet et Ord.’ Julius formaaede ikke
at sige noget,«og Ninaz syntes forsætlig at tie.
Baaden befandt sig mt i en Bugt, som blev
beskygget af en skovbevoret Hvi. —- ,,’Lad os«,
afbrød Ninci Tavsheden, ",,d·væle««lidt paa-dette
( Juliusss lagde
Aarerne paa tveret» over Baadennrktfom endnu i
nogen Tid bevægede. sig temmelig rask frem i’ den
sammesRetning» Men lidt efter lidt tog Httrtig-
heden af; og snart drev den kun, næsten umærke-
» Nina tog —- this det
var temmelig lumret —- sin lette Sommerhiit af,
ligt, paa de rolige Belger.
strøg Hartret fra Panden, og betragtede med et
ubeskriveligt huldt Udtryk af stille Glæde det skjønne
Landskab. Julius vendte sig halvt om, for ogsaa
sat have Synet as .Bredden,» som hans Ledsagerinde
syntes at findes saa skjøn —- Man saae deres skan-
bevorede fremspringende" Pynt, bag hvilken Slottet,
med sine besynderlige spidse’ Taarne, malerisksteg
frem over ældgamle Lindes dunkle Kroner. Dyde,
mnrke Skygger faldt paa Vandetz men længere
hen blinkede det i Solens klareste Straaler.
dent gjennem Bladene, som, saaledes i skan Mod-
sæniing til Himlens rene blaa. Grund-, forbleve i
en bestandig, hviskende Bevægelse-.
» Den yndige Foraarsluft, gjennemstrømmer af
den vederqvægen»deFriskhed, som Vandet og Buskee
nes nys’ udfoldede Knopper udaandede, Landskabet
i dets stille, simple Skjvnhed, den umoerkeligt
henglidende Vand-, og fremfor Alt den skjønne-«
elskelige Skabning, den bar ———«— -2llt bevægede vorl
unge Vens Hjerte saa heftigt ogsaa samtidigtxat
han neppe beholdt sin Fatningy Hcm skjulte sit
taarefyldte Øie, idet hans stivt heftede sit Blik paa »
denwrolige Vrmdsiade. Da traf han Nincis klart
f afspeilede Skikke.lsez sagte havde hun sænket Hove-’
’ det; kdog tillod det . ubestemte Speilbillede ikke ’’’at-«
! iagttage Trwkkenes Udtryk. —»—— Medere-hinde’ mere
dog " rask Bevægelse, foer hiin nu " med’’’ Haanden
imod Panden. » Juliusksknede uvilkaarligt op- til
’Høie-
«nes yderste Lovbekrandsninger lode Lyset spille gyl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
