Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 197
Professor, deroerssixBegred medxatsasslore sin
Kunsts eller Videnskadv vigtigste Hejminelighed-’ sor
’sine Tilhiorere.»».E.,Endel—i«"g, begyndte.-»»shan:
Venl- Atxvidek Meget;»»"»erssgodt,»skjendt· ikke altid.
At ersrire s Alt; tilstedes ’ Ingen.
begge teoste os, naar Meget palI denne Iord sor-
bliver os dnnkelt og skjult.« » » «s-..k-· ner»«selakckss
Ved denne Indledning dlev Inlius meget
frapperet;, thi han mærkede -nok,; at Heissenheimer
havde ham til Bedste,·— og var indviet i »·Hemme-
»ligheden, menat han ikke vilde eller- torde; meddele -"
den« Oenness saae’ en Tid klang spørgende paa
ham, og sagdejdax videre: ’’,,s,Saas meget der altsari
en.d»" maa blive- os skjult og Tnegte»t,— hvor lidet end
vor-Torst efterldViden« og Sandhed tilfrzedsstillee3».»:
Noget- diiverxos dog bekjendt-,
Held og- Baade for os, og hyppigtA indtræders—dext
, samme Tilfælde med os, som med Doctor Fanst:
—- Hvad man drager, det just veed man ei,
Og hvad man veed, kan man ei bruge.
Saaledes gaa-er det os begge med den vidunderlige s.
Sangerirede» –—.—— s Gjeerr engang, hvem detee22»« ;
» " -,,Ieg beder Oern«,’’A’ udbrod Isulinsl heftig, —z—
,,noevn mig« hende snart, og spænd mig-ikke rleenger -
paa Pinehaenken.««. »——— »Navne neevne hendezikkeih -
svarede den drillende Vært roligz ————— ,,men det kan
jeg sige Oem, at Oe kjender hende, og har ofte «
Gjoet nu engangl« z·————— ;»Jeg veed i »
seet hende
. .Sa""iidhedsikke,"s paa hvem-jeg skal gjoette",s svarede
lInlius’ spænddtz, ———«,,maask»ee Grevinden, som boer
ovenover sEapelmesteren?« ———— »Galtl« «———»·ss-,,Ell,er
Ninas Veninde, den , ange Claveerspillerinde Eenser»
——x— s·,,Galt»!;«» —7—3««-,,Oen italienske standserinde, som
imdertidenskammerA til Capelmesteren;2 s Hvad— er
det na, han sxhedderk Oonna Cerconi«««2i« ———
siast altid ,gjætszterx vaa, de sssmukkestestxgeel
Oet seer «simidlertid noget mistænke’ligtssZud med -
I den- rene « Kjærlighed til Kunstean’ —·———- "s,,Sspot ikke
længer", lnedeuliusj s,,men»na»evn mig hende!
Hvad»7hjælye»rl«ls detsszsO
dunkle »
Lader os altsaa »
efter de smukke P«iger..
hvorvel sjeld«ent til ;
grusomt med mig!"s———
,Siden Flf det Idle1(,
«Sangerinden«« svarede Heissenheimerz —Z——— ,,men
her imidlertidl
·.Opdagelse, og Oe- vil ikke længer tage i Betænk-
»"Galt! ! !
——.-s Men sees-engang, hvorzdog vor Kunst-Gnidn- !
sem at pine- mig saa «»leenge»«sk ’
198
———·— »Nn da«,» sagde Heissenheiiner, ————— «endskjondt
jeg ikke kan nævne»Oemshende« vil jeg betegne
Oemsshende k——k— Men forst« eztSporgsmaab Har
Oe ikke vidst, at der boer endnu et qvindeligt
Væsen hos den gamle Rncoi» ,,Nei, i Sand-
hed ’ikke!"»——k———- »Besynderligt, og dog har Oe
daglig’ seet, hende !", ———— »Jeg2» Nei; jeg kan»for-
sikkre-« ——- ,,Holdt,»«unges«59errel Jeg er vis i min
Sag ’Ingen overile»t Ed. Men-«’ jeg; seer nu tyde-«
ligt, at, den nnge" »hegeistrede» Mnsiker»kieti har seet
Hun, om hvem jeg vil
tale, er ikke smuk., ikke ganske nngloengen ’ogtsss————
nu, det horror-ikke til Sagen. .·»Kort sagt, det er
·——s—— den Piges, der saa halvt om halvt forretter en
Kammerjomsrues Tjeneste hos Ninal« » » »
» 4,,Umnligt!«? raahte Inliiis, —,———-—s» ,,Oe spoger
,-,Og dog har jeg Ret « —
»Men hvorledes skul lde et Væsen af saa ringe
Oaimelse, der hengiver sig til en saa ganske Under-
ordnet Forretning, komme·til denne sjeldne Kunst,
som, neair hun vilde gjoreden gjeldende,« vilde
forskjelffe hende en ganske anden ydre ;Stilling.2»»»—«—————·«
Nei-, Oe har mig til Bedstelfi . .-
»Ieg finder Oeres Tvivl meget nattzilcg ved
Oe har-dannet Oem af
hvorledes jeg er kommen til min
ning at troe mig. Allerede Klokken ni omtrent
gik jeg i Formiddlig til Ricto, fordis jeg, jeg veed
ikke as hvilken dunkel· Alnel lse, troede, Hat jeg skul lde
overraskeellevdelnresham; Sagte snegspjeg mig
derfor op ad Trappeii, og. traadte ind i Corridoren;
der-»til min Lykke var aaben, saa at jeg ikke behw
vedesat ringe. I Riccos og Ninas Værelse vcir
Aldsiillez men idet Fjerne herte jeg musikalske
’Toner, som syntes atshidroresra et Claveer og eii
.qvindelig—» Stemme»- ’,-««:5»«»n-1idlertid kunde jeg ikke tyde-
ligt»sornemme« hvorfra Lyden kom, » og hvadzog
hvorledes der blev’ svnget Endelig mærkede jeg,
at Musiken maatte komme fra et Værelse i CiZideesz’
·»b:ygningene Dette kom jeg nærmere gjennem deti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
