Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sz199
bagomgaaende Corridor, der ferte mig- til en lille
Trappe, som derfrafvrerjsaavel ud i Gaarden,
som til Etagen oven over.’ Nu herte jegstydeligh
at Sangen maatte være oven over "mig."s«3 Jeg
stiger opad Trappen, og støder vaas’ Fortsættelsein
af Corridorenk’ !
trængte mig iil-mode.’ UHer lytter jeg, ogfinderz at
Edetikkekan’være undve, end Sangerinden fra iGaar.
Sagte gaaer jeg efter Lyden, indtil jeg standser foran
en lille Der, der ferer ind til det Værelse, hvor-"—
Med- tilbageholdt
frasde himmelske Toner klinge
Aandedræt lytter jeg til Sangenz jeg mærker, at
Stemmen forsætlig er dæmpetz men den sjælful lde »
Inderlighed, den dybe Folelse vare lige saa tydelig
at fornemmel deri, Netop endtes
Sangen med de Ord: ,,"Det har
som i Gaar
,, Kun Drill- s-—’—"
jig ogsaa hørt-O udbrod’’c» gulius fuld af Heftighedz !
,,d·et er en himmelsk, al K1ær tghedens Længsel
vækkende Melvdie« !
, Tilvisse««
stillad, at jeg fortæller videre.’’’ ’·Nu·kunde jegsikke
«m0dstaae min Længsel- efeec : al Uavcxcrcae’ Jmtg
neiede’ om den henrivende Sangerinde.
kede ,3··«3«seg" tilstaaer det," først— gjennem Nvlglehullet,
Jeg eie-
hvorigjennem jeg idog ·— ikke kunde bemærke andet-·
end at en qvindelig Figur gik op og nedi Værel-
set, men af hvilken jeg blot kunde see Egnenom
Samlivet,’ da Foden af» ’den-« Straalekegle, det
’«L«J,iennei-n Negl ebul- Peesyeetivet faldt paas« min Net-
«hinde, ikke havde et stvrre Gjennemsnit. Saa
meget troede jeg imidlertid at opdage, at det ikke
var Nina. Jeg fattede da en dristig Beslutning-
den nemlig, rask at aabne Dorem og, som om »
jeg var gaaet feil, at bede om Forladelse, og
spotg»e efter en ubekjendt Mand.
altsaa fra mins bukkedeszStillinH lagde’ Haanden
paa Stedet, « og traadte rafkszind «" Som jeg sluk-
kede op, vendte den qvindeligeT»Skikkelsekkssigssor- »
««skrækket om, og jeg gjenkjendte’ Caroline,s ’’Liiitta’«s
Kaminerjornfru..» Him rvdinede stærkt; syntes for-
..siegm, og— vidste skee, hvad hen skulde siger —·————
enig gik’ det omtrentligesaa;’ Endelig spurgte hun:
hvorfraspTonerne ganske tydelith
Dog nok heroaa
Terz « ladet os nuszstaenkeypaa"Maaltidets Glæder-R’ ;
svarede Heissenheimer,’ —- fkimiszn »
! stgw iidtryk"sc-Tp«’fiill’)t.’5 .
’’Væsen-— og ofte har jeg tænkt-:
Iegsreistesinigsz "—-en· dybt ferlende’ Sjæl-,
200
,,Vistnoks søger De Capelmesteten,’ ·Hr. Heissem
heimer2· DHan— er uden Tvile i! sit Værelse-!’ ————
Dette gav ogsaa mig Mæletigjen, og jeg ’··’fortalte
-h!en«de—da,t - at de niusikalskeTonersi Begyndelsen
havde " lokiet mig derhen fin det Fjerne-, "«a«t jeg
ssderpaa Zhavde luret en ’Tid-lang,’ dernæst kiiket
gjennem Neglehullet, og endeligkvovet at troede
ind o. s.«·v.» Da jeg ’nu bad hende, endnu at
! synge ’noget", og overhovedet-« erkyndigedes mig’ om,
hvor’ hun havde uddannet sit musikalske Talent,
’afslog hun rnig bestemt det Første, og paa det
Andet vilde hun længe ikke svare, indtil hun ende-
lig under Taarer- forstalte mig sit Levnetslvb. —- ———
Vi vide nu, hvem Sangerindeit
""),’Nei";» sagde Julius," —""" ,,»·jeg« beder Dem
T"indstænd»ig,·"7 meddeel mig, hvad den’ fort-inderlige
«P«igse«s fortalte « Dem
Hvorfor skjuler; hun ssdenne
kostelige Gave? hvorfor bliver hun paci hiin under-·
ordnede, afhængige Plads, da det dog kun stod
til hende at erhverve sig en selvstændig Stilling i
Livet.«" —·——"— ’«,,Ei, min Venli, svarede Heissenhei-
mer, ———— ,—,jeg kan dog ikke’ saa - strax udplappre,
spshvads der iiEFotttolighedEog i en «bevægetUSinds-
stemning er -. nieddeelt’ mig. «"—-»»Dfesudenj,«k12llt, Uhvad
der «nogen"sinde«·s·kans««have- sdragets««Dern·""«"hen« til
Pigen, er; sathiin besidder en smuk Stemme og
Jevrigt ihar De bekymret
hun. existeredesz hvad kandet altsaa interessere’De m
Tnuilis ——L— «Neil« sagde Julius heftig,·——",,jeg
i har ikke betragtet hende ""·«’saa» udeeltagende-»’
«·«Attid
hat«—jegs medVelbehag bemærket hendes blide, stille
her skjuler sig vel’
for. hvem Tkun ugunstige
Forhold har gjort det umuligt at—"udfolde det
Indres Blomst; «2lltide er hun forekom-enet mig
sont Een beskeden «—Viols der bærer alle Anlæg til
blid Skjenhed»,« til den sodeste Duft i sig, men
mangler en mild Sol lstraale for frit at udvikle de
Kræfter, hvormed7 en gavmikld —Tilskikke lse saa»rigge-.
iigt »»»s««har Judstyicet den».k" I Sandhed; dennessCaroline
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
