Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221·«
Steder iLeporellos Partie tydeligt Præg af dennes ,
Deeltagelse for den bedragede Elvira.· I Sertetten
er igjen Leporellos Usselhed fortræffelig malet i hans
. Repnkx »O lad mig være-« o.«s. o., hvilken Mech-
die har-. Characteren af, man-kunde næsten sige,
en nedrig Ydmyghed. At man i- den følgende
Arie (Gc—dur) virkelig faaer lidt" Medlidenhed med
Karlen, saa at man ikke ’ngjerne seer, at han
slipper fri, ligger vel i den Omstændighed, at man
ved den lunefulde Composition glemmer Skjelmeri
over Skjelmeriet. If det sidste Finale see vi vel,
hvor gjerne Leporello tager Deelsijsin Herres vilde
Glæde, men ogsaa hvor meget han misdilliger
hans ugudelige Stivsindethed, der ikke vil lade-« sig
sebevæge’saf Elviras Sorg- og Bonnen Frann af
syness Leporellosb Samvittighed at være vaagnet;
og medens Aanden med Tordenrosst, i disse Marv
og Been gjennemtrængende Toner taler til Don
Juan, ogR forgjæves opfordrer ham til Bod, ligger
Leporello fonderknnust af Ruelse, og, skjælvende
for sin Herres Skjæbne, tilraaber han ham at
felge Himlens Vink. Man seer heraf, at, skjondt
Grundtraekkene inyeporellos Characteer er Letsin-
vighed og uscrostoendighed »—— cigesomx· han ogsaa
med Sandhed siger om sig selv-, at" han er ,,til—-«
boielig til Godt, som Ondt« —·—— saa har denB dog
ogsaa en bedre Side, der ofte bliver overseet, og
Udtrykket i flere af fMusikstykkerne derved forfeilet.
Denne bedre Side kunde maaskee ogsaa HrP Phi-
ster —- hvis Opfattelse af Leporellos Characteer
dog i det Heletaget synes at stemme overeens med
den her fremsatte— Anskuelse ——— ndhæve noget mere
i enkelte Situationer-som s..Er. i Arien (1)—dur)
i friste Art, og iiTerzetten (A—dnr). Leporellos
Skræk paa Kirkegaarden" kan let faae et altfor
comisk Anstrøg, hvorved Jllusionen, derskan være
vanskelig nok at vedligeholde paa dette Sted, ganske
tabes. — Hr. Wallz er meget brav som Masetto,«
og fortjener den nydelige Zerline, han har faaet i .
Md. Kragh (
»Aan har hort Mange gjore sig virkelig lat-
- terlige Forestillinger om Onvertnren tilDon Juan,
Mom Compvsitionen saf dette geniale Værk. -
trodser dog
222
hvilke formodentlig ere foraarsagede ved erfarede-
eller sutydeligt»forlalte, og ikke forstaaede Anecdoter
Sandt
er det, at Mozart skrev Onverturen paa een Natz
men om ikke —- hvad der er meer, end rimeligt
y———— Ideen til den har ligget længere’ i hans Sivet-l,
derom melder Historien Intet. EHvad der derimod
er nrimeligt, er , at man skulde kunne mærke’ paa
Compositionen, hvorledese Mozart har sovet og
—,,nikket«« over »Arbeidet, ongdromtom Keglespil, og
Gud veed hvad Merez ! neil Mozart » har virkelig
været lysvaagen, da hansskrev ’denneOuvertnre,.
hvori Ideen træder saa soleklar frem ,« som vel i
noget Instrumentalvæ,rk. For at en Onverture
skal kunne forstaaes, er Bekjendtskab med Sujettet
n·edvendigt. — Dette forudsat, see vi,,i Begyndelsen
af Onverturen (Andante), Don Juan vige for-
færdet tilbage for den sig nærmende Forkynder af
hans Dom (Takt 1——4). Forst kaldes han med
mildere Toner (Ortavgangen i ’Vleeseinstk.snrnenterne,,
T. 5———10)z Violinerne male hans Sittren og
Bæven (T. 11——17)z ved følgende Figur i den
sorste Violin: « ! ’ »
. ! 3 « . 8 « , . 3 « ·«
» Øst-Hy- . —.-· VH se- IEIEE 9
User ! « Ak. k- 2 · lli :-
V—FQW P - ; .
Z- n-
see vi ham ligesomy med Haanden bortvisende’Nacr-·
» dens Ord , nu lyde Dommens Toner stærkere og
stærkere, han sittrer for dens Tordensrost men
Den solgende Allogra skildrer hans
Vildhed og Toileloshed. " I47de og 48de Takt
(fra Begyndelsen af Allegroen regnet) hore vi Aan-
dens Trndslerz i de næste to Takter Don Juans
frække Lystighed; saaledes afvexlende igjen i de fol-
gende 4 Takten Fra 55—68de Takt er det, som
blandede Elviras bedende Stemme sig med Aandens
truende Røst, idet de hoiere Jnstrumenter canonisk
imitere følgende Melodie: »
sn I l
s 3 l
s l
i l
-...!
f P
...Z I . 4 TJ
7 Zkrwk
Disse Ideer udmales nu videre i den sidste Halv-
deel af Ouvertnren, der, characxeristisk nok, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
