Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
KirkrEonrerten til glide-deri for det irgiss
Capelg Enlreimose,
gier i Vor Frue Kirke den 1ste« d. lifl.
—
·Jnteressert for geistlige Musiker» er her meget
almindelig, og tMængden ledes i det Heletaget af ’
temmelig rigtige Anfkuelser»»i Dommene over denne
Musiken Dette ssseyrde vi vistnok Schu1z«s,
Kunzens, men især Weyses Virksomhed»i dette-
Fag, blandt hvilke Mænd Weyse, forsine gran-
diose Humeur-, maaskee tilkommer den første Plads
mellem alle nyere Kirke-Componister. For nu,
om muligt, at hæve det, der ktm dunkelt leder
Mange i deres Domme, til et klart Begreb om
denne Gjenstand, vil Anm. meddeles-følgetrd,e Ud-
drag af Thidauts Skrift »Ueber Reinheit der
Tonkunst«, hvori han gjenfinder sine egne Menin-
ger, fremsertte med denne Forfatters Talent, og
styrkede ved hans erkjendte Auctoritet:
»Kirken»er ikke det Sted, hvoralt Nydelses-
værdigt skal gives og nydes. » Den er meget mere
blot det«Sted, hvor Mennesket, for at for-ædle sig
og styrke sig til Opfyldelssen as sine menneskelige
Pligter, ligesom træder frem for Guds Aaer, og
for ham, i hans Nærværelse udgyder sit Hjerte i
Sorg, Anger, Glæde og Andagt.
Guds Nærværelse ingen kjæk Selvtillid og ingen
fuldkommen Forsagthed kan finde Sted, saaledes
ykan der heller ikke iKirken gives nogen overstrøm-
meirde aandig Glædes- Ruus, vg ingen til Til-
intetgjerelse førende Fortvivlelse. Hvo der altsaa
her, med et af Glæde opfyldt Hjerte, vil takke
og prise Gud, han’· vil ikke tolke sin Tak i en
toilelos Inblen, men med? beskeden, stille-Inder-
lighed; og den af Lidelser’ Neddoiede-, der uden-·s—
for Kirken kunde oplese sig ""i tungsindige Klager,
on i nikken, for Gode Ansegt·,igjen·o1ive tre-stet,
ikke vride Hænderne-, ikke stønner-de og jamrelnde
lode hid og did, ’men opretho«ldt ved Troen ’paa
Guds Nærhed, ! vil han med Taalmodighed og
Hengivelse ·«g«iore Himlen til deeltagende Vidne til
, hans Kammer
hvad der er passende i Kirken,
Ligesom nu i «
see-Ild
« Man kan lettesttydeliggiore sig-
naar man over-
tænker den kirkel lige Talers Pl igter. Pair Theatret
kan det have Værd, naar en. Skuespiller viser sig
i alle smukke Stillingerz naar han, eftersom Lei-
ligheden er, raser, støier, forsager, smigrer, brænd«er
og flammer i grændseløs Kjærlighed, gjør Geniee
.streger, og dertil lader sig see i Klædedmgter fra
» alle Tider og Zonen
en Præst, naar I ikkeville finde"Theatret igjen
i Kirken, men af det guddommelige Ords Tjener
.. styrkes ved det guddommelige Ord.2
Men hvad forlange I af
Er det muligt,
at I forlange noget Andet, end en rolig ophøiet-
inderlig Tale, fri for al Lidenskab, reen og ædel,
holdt med Besindighed, med mandig "Kraft og
Varme, men uden ydre," Sandserne tillokkende
Prunk og Siirlighed, altsria en Tale, som bringer
Eder til at forglemme denne Verdens Tant, og
sætter Eder i Forbindelse med en høiere Verden-
hvor tei leles Gl læde, fortærende Kummer, ødelæg-
· gende Lidenskaber ikke ville finde nogen Plads?
En Præst paa Talerstolen skal altsaa gikke» juble-,
som en Herold, der ved Seiersefterretninger vil
· gjøre Folket glædedrukkentz. ikke ivre imod Lasten
med en Fornærmets» Raseriz ikke Zvoere» em og
sødtalende, som dermes Verdens Kjærlighed; ikke
gispe og klage, som den spsvageeMenneskeheQ der
troer sig forladt af Gud og Verden; altsaa ikke M
skjel de, ikke larme, ikke vise sig i alle æsthetiske
Gestirnl ationsformer, ikke fortvivlet vride Hænderne,
ja endogsaa, dersom han veed at sætte sin menne-
skelige Svaghed Grændser, ikke udgydeen eneste
Taare, selv om han klagede over den bittreste Nød.·
Dette, og kun Dettejer passende.«»i Kirken. Thi
den skal ikke opvække det Iordiske«, og bekæmpe det
med det Iordifke, » men just’ ved at henpegelpaa
Himlen, hvor alle Lidenskaber ophnre, hæve og
’ berolige de Lidenskabelige «
»Dette Ideal, der stedse burde foresvæve en
»". Præst, maa nu ogsaa være de dygtige Tonekunst-
neres Ideal, naar de ville befordre Kirkens Fyen-«
sigt, og ikke behandle Guds Huus som det Sted-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
