- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
229-230

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229

hvor Al«t kan lade sig heri-, hvad paci den ene
Det Spørgs-
maal: hvilken Musikform der dri egentlig fortjener
Navnet afVKirkestiile har saaledes samme Be-
tydning, som naar mine vilde spørge: hvorledes en
Præst boe tale? om han maa være bevæger, og

eller anden Maade smigrer Ørene.

om han tor hjelpe paa, eller tydeliggjore sin Tale »
! Folgeglig passe alle Musik- !
formers for Kirken, undtagen de, der i og for sig v

ved GesticulationerZ

blot kunne fremstille det aldeles Verdslige, »Jor-
diske,ssom en Bals,’ en Marsch, en Polonaise,
ens Ecossaise·, en Barcarole, en Siciliarw o. s. v.z
ogsaltsaa kan der i Kirken ligegodt forekomme en
Leer-go, en Adagics»,’ en Grave, en Au(1ante, en
Allegko«»s»og" en fager-et, saavelsom en ikke-fugeret

Satsz men Alt stak være holdt ædelt, alvorligt-—

værdigt,- frit for Lidenskcidelighed, Alt ganske i en
saadan Tone, at en udmærket Præditant kunde
sige: denne herlige Musik har ypperlig forberedet
min Prædikens, eller: den har efter min Præditen,
i sammes Aand, bragt’ Menighedens Folelse til
fuldt Livz eller, hvad ogsaa undertiden kunde være
godt: hvor der er sunget saaledes ,« der maasjeg
forstiimme, og Menigheden ganske overlades til sin
stille Andagt.« «

Stortende sig. paa disse Anskuelser-, vil« Anm. !

nu kortelig gjennemgaae de to ved den ovenanforte
Concert giviie Compositioner.

1. Skabningens Hallelnja af Baggeseii,
med Llilusilc af of. L. Re. Kunzrir.
Denne Musik er nærmest i Stiil af Haydns
Kirkemusiker, »uden derforjust at være saa original,
eller dyb, som disse. Den hæver Sit-idet ved en

vis Naivetet,· et Udtryk as barnlig Fromhed, hvil-. .

ken Charaeteer udvikler sig vedken simpel, spskjen
Melodie, og en naturl»ig, kraftig Harmonie. Decla-
mationen er overalt stor-rette«’ ofte endogsaa meget
skjeln. De forste·s»8» Teitter,ls, piema soredragne as
Bue-Jnstrumentern«e alene, —væ«kte Forestillingen om
den iYstille Betragtninger hensunkne, rette Vest-net

230

af Naturens Herlighed«, og motivere Digtere-tro
Opfordring:

Bri)d, o Sted, i Lovsang udl

med hvilke Ord Choret kraftigt indtræder. «Sopeane
orien: , " « «

Fra Skovene skyggefulde Ly

Seerl vækket Liv hver Morgen ny,

" I Mark og Eng din Herlighed fremgrye.

Seel Fuglen fro paa Vinger

Sig op i Luftens Purpur svinger,

Dens Lovsang dirrer høit- i gyldne Skyl —
med odligat Violin, der ’maleeiFuglens mrmtee
Sang, er temmelig foesiret, men har iøvrigt en
smuk, idyllisk Characteer. Duetten ,,Jeg hørte
Lærken slaae» ndmoerker sig saavel fra Digtets,
som Musikens Side, ved en overordentlig Ynde i
Udtrykket. Triolspassagerne mod Slutningen have
en meget steteotyp Ro-Ullade-F"ormz men da denne
Composition omtrent er 40 Aar gammel, male
man erindre, at de dengang ikke vare saa forslidte,
som de siden ere blevne. Bedst er det jo, naar
en iMusik’ erfri for al Flitterstads,· der dog- med
Tiden ’’maa tabe sin Glands-.’ Tenorsoloen »Din
Throne mesrknes« kaster en foronstet «Stygge i
dette lyse Maleri. Den kraftige, marquerede De-
clamation, og det stærke Accompagnements gjør en
fortræffelig Virkning, ligesom ogsari det tiltroedende
Chors Udraab, paa denformindskede Septimaccord .
,,Retfcerdige, forfærdelige ·Gudl«« Duetten ,,91lienszk
store Dommerk du er evig go»»d««i udmærker sig just
ikkeszmed Hensyn til Opfindelse; den ee i en- vsis,».
i gamle Dage, megetbrugt Slendririns-Maneerr.
De meget hurtige BravoursPassager for de to

»»Sopransiemmer til Ordene :-

Og- Lys- og Liv og Lyst er evig hvor dns er ————J

ere allerede af den- Grund,, at ResonantserHii Kirken e
gjsor dem utydelige, ikke saa passende-. Choret«
»Helligl Hellig!JHelliglM eri høi Grad ædelt og
værdig’tz ligeledes det folgeiid«e Chor ’«,,Lovet være-’

· den Evigel« hvori aander en levende religios Glæder
. I det herlige Slutningschor vor endnu. tidhoeveo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free