Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 I
den vpperlig udforte, begeistrede Fuga »Hallelujal
vi ere. «-
2. Christne paa Gliebjorget, Gratotiunn
« sati Mttsile af L. v. Eeethoven.
Denne Art Kirkemusik har sit Navn efter !
en af den hellige Filippo Neri stiftet Orden
O–rrtoe—e·o, i hvis Kirke eller Bedehuus (0yrntorio)
den blev brugt.A’ Den er opstaaer af Overeen, og
ganske kort Tid efter denne, eller næsten samtidig
med den-
Cmili—o del Cavaliere componerede musikalske
Dramaery der bleve opførte i Rom ,1599«’«), som
de »fvrste Stykker, hvori Operaformen var ’antydet;
andre antage et Hyrdedigt» Dag-dee, « forfattet af
Ottavio Rinnccini, comporieret af Iacopo «
Peri, og opfort i Florenz 1597 for den ferste »
Operkiz atter andre bestemme Tiden for denne til «
1600, da Dramcret Ene-stikke, ligeledes af skinne-
cini ogsPeri-, blev opfort i Flokenz.
af Cmilio, givet i Rom i Kirken Santa Maria
savne vant-Ene
tin-mane- deli aaremrr e- tie-i nemm, og havde
ganske den samme Form som de tidligere musikcilske
««’Orcrmcier, der bestode af Recitativer og Chor. Det
blev opfort paa et i Kirken indrettet Theater, med
Decorationer og Dandsez Orchestret var skjult bag
.Theatret·, og bestod «af en Lira doppio (en Dob-
beltlyra, maaskee en viola da Gamba), et CIa—
vioemcbalm en Chitarrone, sto( Floiter eller Til-io
nil’ antioa,
delsen af Dandsen værekz men der gives io saavel
i den hellige Skrift, som i næsten ethvert af’ de
gamle Folkeslags Historie, Exempler paa religiese
Dandse.tt)«" Dog faldertnecndctsca af disse saaer
dert. I Forstningen var der aldeles-Tingen For-»
»«), Man havde vel meget tidligere opfert Dramer-.
hvori der var anvendt Musik, men ikke saadanne heelt’
igjennem romponerede Stykker, som de ovenfor"ncrvnte.
") Cfrs Nr- 2, Paa- 20, hvor der ogsaa er I .
« —» ogsaaSeenen mellem-:Cl)ristns« Seraphensdog den-
alluderet - til denne Skik.
sog mere fra hinanden.
Nogle Historikere nævne nemlig tre af .
I samme ;
Aar blev ogsaa det sorsie Oratorium, componeret !
Det var detitlet: Ende-raaere- ’
spMeest paafaldende maa vel Anven– ogz
232
skjel paa Stilensi det geistlige og verdslige knust- .
kalske Dretmaz men eftersom dette lidt efter lidt
antog en friere Form, maatte de fjerne sig mere
Dog have Componisterne
ofte paa utilborlig Maade givet deres Kirkemnsiker
et verdsligt Sving, og man kcin ikke engang fri: -
kjende etaf de største Genier, Beetho-ven, for
denne Feil, hvortil rigtignok Oratoriets dramatiske
Form let kan forlede. Betragter man nemlig den
«Composition, der har givet Anledning til disse
Bemærkninger, Orsatoriet »Christns paa Olziebjerget«,,
meea mein indromme, at saa fortræffelig som denne
Musik end er baade i Henseende til Udtryk i
Melodierne, Rigdom i Harmonierner og Origina-
slitet i Instrumentationen —- er dog Noget af den !
i: en saa ,;theatra»lsk Stiil, at sdenne Composition
derved bliver aldeles upassende for Kirken, hvilket
er saa m,egetss»»s mere at beklage, som det Øvrige af.
Musiken eri en ophoier,’ sand kirkelig Stiil, f. Cr.
den skjvnne JUtroduction,s som overhovedet den
første Halvdeel afOratoriet, med Undtagelse af
nogle paa Virtuositet Fordring giør-ende Padsager
i Hovedstemmemez ligeledes det herlige Slutnings-
chor:, · » « O .
Priset ham, J Englehcerel—
Lhdt i helligt Jubelchorl
Derimod ere Stridsmandenes Chor:
Her er han den For-vredet-
Op, graa-, vender ham-
Lab os gribedenForraederl ! !
Toner ikke længer her l
Nu afsted med den Miobcederl
Straffe-as Time er ham narl
saa ·3malende« at den over deres Raahed og Frækhed
vakt—e Indignation aldeles maa forstyrre den»2lndag«t,
og neddrage Sioelen fra’ den Oplvxftelsex, som var
bevirket ved den foregaaende Musik-»4’ og « som ene
vor »»»voere «Kirkemusiliens» For-maal. Saaledes er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
