- Project Runeberg -  Musikalsk Tidende, redigeret, i Forening med nogle Kunstvenner /
263-264

(1836) Author: Andreas Peter Berggreen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til mit Vinduet —- Men, hvad hører jng Er
det ikke min Sang?’ Ia, ved Gud, det er?

Den ride October-

" Himmell du fører mig ad selsomme Veie.
Den første Aften, jeg tilbragte her, svævede plud-
selig de blide Toner af min egen Sang ind i
min natlige Ro. Det greb mig med usigelig
Længsel. Jeg vidste ikke, at Bruden var mig saa
nær, at jeg boede lige over for hende. Medens
» jeg staaer ved Vinduet, seer jeg i Huset lige over
for en langyRække af oplyste Vinduer, bag hvis
nedrullede Gardiner Skikkelser ubestemt bevæge sig
frem og tilbage. Paa Gaden stod en Kreds af
unge Mænd med Fakler. De sang Forlovelses-
fangen, som jeg havde romponeret. Det led høi-
tideligt veemodigt gjennem Nattens Stilhed» I
det oplyste Huus rulledes Gardinerne op; alle
lGjæsterne traadte til Vinduerne» Da Sangen var

fo.bi, aabnedes en Balconderz den hvidklvedte Brud ·

traadte frem ved siit Forlovedes Haand, og takkede
med venlige Ord, som jeg vel ikke ganske forstod-
nlen som forekom mig ubeskriveligt velklingende.
Nu trak Sangerne sig tilbage, jeg lukkede mit
Vindue, men saae endnuofte over til det oplyste
Huus. Om Morgenen traadte L. B. ind til
mig. Han fortalte mig, at Vilhelmineo havde
sendt Bud til ham og ladet spørge, hvo der havde
»-romponeret»»D«igtetj, og da han havde nævrret mig,
havde han faaet det Ærinde, at indbyde mig til
«Ballet om Aftenen. Jeg gik, med nogen Frygt-
somhed, thi Kunstens Blomst pleier just ikke at
trives i rige Kjøbmænds Sale. Endnu skjælver
jeg siselsom Bevægelse, naar jeg tænker paa hiint
Øieblik. Ved L. B’s Side træder jeg ind i Salen-
hvor endnu kun faa Gjæster havde indsundet sig.
,,Der sidder Brudele »hvisker han til mig. Vi
traadte nærmere. O Himmel, det var hende selv!
Jeg veed ikke, hvad jeg sagde imin Forvirring.
»Jeg erindrer blot endnu, at hun tilsidst sagde:
»I Sandhed, Sangens Melodie har inderlig bevæ-

get mig. Jeg takker Dem meget derfor-! —- Og . "

’Endnu engangl

264

i Morgen skal jeg give hende detr første Under-
viisningstimel —

n-

Den 10de November.

Edmundm !

Jfald en Fugl jeg var o.- s. v., jeg-fløi til
Dig. Men nu var jeg uheldigviis en Esel, da
jeg lod mig stoppe ned herz og marr har da ogsaa
saadan ’dtenget mig til med Forretninger, Atter,

« Formyndere og Proclamaer, at jeg ikke kan røre

mig af Stedet. Stor Lyst havde jeg til engang
at spise Lærker" med Dig, og drikke noget, af en
rigtig god Qvalitet. Men Fanden har mig nu
engang fat. ——— Dog Dig har han ogsaa. Deri
Jnformeren hner mig ikke. Jeg veed i Sandhed
ikke, hvorledes jeg skulde holde ud at give en Pige,
som Du beskriver Engloendererts Forlovede, Under-
viisning i Regning, end sige i Mrtsik. Istedetfor
at forme hendesEvners Vox, vilde mit Hjertes
Vor’ smelte, og min Livslysts Vinger vilde tit
Slutningen falde ligesaa kraftlose af, som »Ikarus’s.
Edmnndl herlige Dreng! gjør mig den Tjeneste,
ikke at flyve Solen for nær. —- Nu begynde just
Klokkerne i vort gamle Taarn at ringe. Det er
i Dag den 10de November, Doctor Mortens
Fødselsdag; Det glæder mig, den ind-træffer paa
en Søndag, at jeg kan skrive til Dig. Jeg vilde
ønske, jeg kunde’ gyde noget af denne ’Løves kraf-
tige Marv i Dine Lemmer. Edmundl Du er et
godt, elskeligt Menneske; men, ved alle Djævle,
jeg troer, Du vilde være bedre, hvis Du var noget
sletterez som jeg f. Er. ·

Kan jeg besøge Dig»t’il Iteul, offrer jeg Fri-
hedens Gud en Hekatombe. De Sange, Du har
sendt, ere ganske passable; de henrykke Enhver.
Jeg havde rigtignok gjort Regning paa en Æske
med Lærker; men disse Leerke- og Nattergaletriller
forsone mig med Dig. Hermed sender jeg Dig»
nogle Penge, som Du skal gjemme for mig ; at
vi til Juulj undertiden kunne frokostere af dem.
Mal ikke Fanden paa · Væggen!

Din Frederik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musiktid36/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free